HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

277

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

Lauget indkommende Mestre, som ej selv deri godvillig ville samtykke, eller deres Arvinger, skal have nogen Del i det deraf flydende Ansvar eller den dertil givende Gæld. Hvilket Oldermanden haver at bekendtgøre samtlige Me­ stre og ellers at indføre denne Resolution i Laugets Pro ­ tokol«. Den polske Rigsdags Principper maa dog have vist sig umulige at regere efter i Praksis. Den sunde Fornuft sejrede, og næppe havde Mindretallet faaet sin Villie, før det indsaa, at Stillingen derved blev uholdbar for dem selv. Nogle Maaneder efter er en fuldstændig Udsoning tilvejebragt, og Oldermand Zahle kunde paany, d. 11. Marts 1750, indgaa til Magistraten med en Supplik. Denne Gang kunde han meddele, at a l l e Laugets Mestre var bleven enige om at købe Huset paa Gammelmønt, og at Jacob Schmidt og hans Medejere til Gengæld havde slaaet noget af i Prisen: »Vel har der h id in d til om denn e Gaard væ ret ad sk il­ lige D ispu ter im ellem L augsm estrene, hvortil bem eldte Schm idts R egn ing over fornæ vn te Gaards R eparation, som beløb sig over 900 Rdlr., alene var Aarsag. Men saasom jeg, saa v el efter den ud i fornæ vn te Sam ling gjorte P ropo­ sition som og paa gode Mænds A nm odn ing, har ved orden tlig Omgang lad et sam tlige L augsm estrene T id efter anden i mit Hus samm enkalde for hos d ennem at erfare, om de vare sin ­ dede at have b enæ vn te Gaard til et Laugshus, og, om saa var, hvad enh ver af dem da g od v illig v ild e give til 400 Rdlrs. Af­ betaling, som over P rio riteten var paa Gaarden som en Hæ f­ telse, har de ej alene alle til det første givet deres Minde, men endog g od v illig og u tvungen til det sid ste ladet sig tegne for saadan et T ilskud , der kan udgive den Summa af 350 Rdlr. Foruden dette har og forrige O lderm and Schm id t og de gode Mænd, der m ed ham tillig e i atter fornæ vn te Gaard ere Inter­ essenter, g iv et v ed sk riftlig D eklaration af 6. hujus til Lauget saadan F orsik ring, at de Mestre, som havde v ist sig m ed Gaarden m isfornøjed e, nu ej noget vid ere derim od havd e at erindre, men m eget m ere har fundet sig v illig e derudi, at tit ommeldte Gaard nu b lev til et b estand igt Laugshus for vores Amt. Da nu alle herom h id in d til svæ vend e D ispu ter ere af