HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt
276
Levebrød, og mindre noget at betale hertil, uden at melde, det en Del af dem nyder Hjælp saa vel af Silkehuset som Laugets fattiges Penge, og hvor vidt deres Formue altsaa kan være, overlades til højere naadige Skønsomhed«. Endvidere skyldes endnu 750 Rdlr. paa det gamle Laugs hus, hvilket Beløb en Del Mestre forskudsvis har udredet, men som dog stadig hviler som en virkelig Heftelse paa Lauget. Og hvorvel »de fleste Mestre hidindtil ej saa stricte har villet paatale« dette Krav, er der dog andre, som har æsket deres gjorte Forskud tilbage, hvilket Lau get hidtil ikke har været i Stand til at betale. Skulde Ma gistraten alligevel tillade, at Gaarden Breslau købes til Laugshus, beder de 24 Mestre om, at de og deres Arvinger maa blive fritaget for al Andel deri; »og i Fald nogen af vores Amtsbrødre og Medmestre efterdags skulde finde en Slags Fornøjelse i at foreholde os, at vi hermed ligesom haver fraskreven os vore Rettigheder til Laugshus, vil vi i lige Maade underdanigst og ydmygst forhaabe, at den selvsamme Ret og Rettighed, vi som Laugsmestre nu ha ver, bliver os fremdeles udi alle forekommende Tilfælde beholden«. Laugsforsamlingerne har øjensynlig ikke været ledede efter det parlamentariske System, snarere har de mindet om den polske Rigsdag, hvor alle Beslutninger skulde være enstemmige for at have Gyldighed. Skønt der her staar 164 Mestre foruden Oldermanden paa den ene Side og kun 24 paa den anden, slutter Magistraten sig fuld stændig til Mindretallets Opfattelse og afgør i Overens stemmelse med dette Sagen ved følgende Resolution af 1 2 . Jan. 1750: »Magistraten haver intet imod, at saa mange Mestre udi Skræderlauget, som sig derom kan forene, køber dem et Hus og forbinder dem og deres Arvinger at betale Købe summen, men med den Condition, at hverken de Me stre, som nu ikke deri consenterer, eller de her efter i
Made with FlippingBook