HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

274

Schmidt havde ikke andet at sige hertil, end at disse An­ greb paa hans Regnskab skete af Had og Misundelse, og han bad om, at Valget af en ny Oldermand maatte blive udsat indtil videre. Men Magistraten henviste ham til Laugsforsamlingen, og en ny Oldermand blev valgt. Stadt Breslau blev altsaa ikke den Gang noget Laugs­ hus, men tilhørte nu som en privat Erhvervelse et Kon­ sortium af Skrædermestre. Et Udvalg af dem, bestaaende af Jacob Schmidt og fire andre Mestre, blev nedsat til at administrere Huset, og de udlejede det i 1743 for 210 Rdlr. aarlig til Traktør Johan Georg Egner1). Den nye Lejer fik Raadighed over alle Gaardens Værelser samt over Havepladsen, men angaaende det runde Bord og de to Keglebaner, som Krofaderen, Mester Johan Hennemann havde bekostet, maatte han selv affinde sig med denne. Denne Ordning blev dog ikke af lang Varighed, og endnu inden Aaret var omme, fik den gamle Oldermand Jacob Schmidt sin Oprejsning. Hans Efterfølger i Embe­ det, Skrædermester Martin Samuel Zahle, indgik d. 22. Dec. 1749 til Magistraten med en ny Redegørelse i denne Sag. Det viste sig, at Skræderne alligevel savnede et Laugshus, »hvor Mestrene i fornødent Tilfælde kunde vide at søge Svende til Arbejde, naar det udfordredes, og Svendene paa deres Side, saavel de fyrige som fremmede tilrejsende, have et vist Sted at holde sig til«. Et saadant Laugshus havde ogsaa været dem bevilget ved Skræder- laugets Artikler, og de havde haft det indtil 1728, da det brændte. Men nu var 164 af Laugets Medlemmer paa Laugsforsamlingen d. 1 1 . Dec. bleven enige om igen at skaffe sig et Laugshus og havde dertil foreslaaet at købe *) Egner ejede en stor Gaard paa H jørnet af Ø stergade og Chri­ sten Bernikow s Stræde og holdt her Spisekvarter sam t Værtshus, Spillehus og Keglebane. Han fik 1752 Frihed for Indkvarteringsskat im od at holde Herberg for fremm ede og rejsende. (Sj. Tegn. 19. Juli 1754).

Made with