HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt 273 len. De bad derfor Magistraten om, at Købet ikke maatte betragtes som afsluttet paa Laugets Vegne, men alene staa for de 28 Underskriveres Regning. Magistraten gav Underklassen fuldstændig Medhold. Oldermanden blev opkaldt paa Raadhuset for at redegøre for sin Handlemaade, og han foreviste der en Fuldmagt, som dog kun var underskrevet af nogle og tyve Mestre og derfor ikke mentes at kunne forpligte Lauget. Da han desuden maatte tilstaa, at Sagen aldrig havde været be­ handlet i nogen ordentlig Laugssamling, resolverede Ma­ gistraten, at Handelen maatte betragtes som Lauget uved­ kommende. Jacob Schmidt vilde paastaa, at de Mestre, som nu var imod Købet, havde ved Omløben og Samlin­ ger overtalt flere til at gaa sammen med dem alene for at chieanere Oldermanden, og at de under Reparationerne daglig selv havde været i Huset og haft Opsigt med Ar­ bejdet; men hertil tog Magistraten intet Hensyn. Jacob Schmidt havde saaledes kun Modgang og Fortræd af sine Bestræbelser for at skaffe Lauget sit eget Hus, og utvivlsomt havde han ej heller helt haft sine Sager i Or­ den. Da han i 1749 skulde aflægge sit Regnskab, skrev han til Magistraten, at han »af en Del Mestre hades og efterstræbes«, hvorfor han bad om to Maaneders Udsæt­ telse med Regnskabet. Nogle Ugers Frist blev ham be­ vilget, men Regnskabet kom ikke, og straks var de mis­ fornøjede Skrædere paa Pletten med en Paamindelse til Magistraten om at sørge for, at Oldermanden uden læn­ gere Ophold aflagde sit Regnskab. Da Regnskabet endelig kom, lykkedes det ogsaa de misfornøjede at finde nogle Uordener i det, særlig vedrørende Ind- og Udskrivningen i Lauget, hvorfor de anholdt om at faa en ny Older­ mand. Samtidig ønskede de at beskære Oldermandens Myndighed, idet de foreslog, at de nævnte Ind- og Ud­ skrivninger herefter skulde foregaa i Kvartalmestrenes Overværelse og Laugsbøgerne opbevares i Laden. Jacob