HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationer

268

disse bestyre af kyndige Folk — det var et saadant Til­ fælde, der gav Anledning til hele Sagen. Man har saaledes efter alt at dønnne stræbt efter at udvikle denne Korporation til Lav; da det ikke lykkedes, synes Medlemmernes Interesse at have været stærkt svin­ dende; Deltagelsen i Korporationens Møder blev minimal. 1825 mødte saaledes ingen Repræsentanter til et Møde, saa at Formand og Magistratsmedlemmet maatte slutte det. I 1830’erne tog Korporationen fat paa at skabe et Understøttelsesfond for sine Medlemmer og har mulig paa dette Omraade spillet nogen Rolle. Man vil saaledes se, at Korporationerne ikke havde Held med at udvikle sig til Lav, »til hvis Væsen det og- saa hører, at der for Optagelse i denne Forbindelse ere foreskrevne visse Betingelser, som Lauget selv haver at paasee og tildeels at bedømme«1), at kun de Korporatio­ ner, for hvilke forudgaaende Prøve eller Examen var gældende, havde Mulighed herfor, men at disse dog kun var faa, og gennem Kancelliets Indgriben hindredes en Udvikling i denne Retning. Derfor turde Korporationerne ej heller have spillet nogen videre Rolle for deres egne Medlemmer, og hvad det offentlige angaar, ja, da synes Kancelliet og Magistraten stadig at have været uenige, som de var det ved Korporationens Begyndelse. Det er utvivlsomt Kancelliets Dom, der lyder gennem A. S. Ør­ steds Ord om, at Anmodninger om at danne Korporatio­ ner i de senere Aar er afslaaet, fordi Erfaringen har vist, at de har flere skadelige end gavnlige Følger2). Vi har set, hvorledes Korporationerne søgtes udviklet i Retning af Lav, — tværtimod de Tendenser, der i Kancelliet gen- nemgaaende var fremme. Magistraten derimod havde

*) Ørsted: Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed. Bd. 3. 1828. S. 297-8. 2) Ørsted: Haandbog. S. 314.