HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 215 lig har han gennem Eksam ination stadig sikret sig, at de Studerende havde forstaaet, hvad der var gennemgaaet, til Dels ved at stille Spørgsmaal, ved hvis Udredning der arbejdedes med hele den alm indelige philosophiske T e r­ minologi. Denne sidste Bemæ rkning kaster virkeligt Lys over Undervisningen i Romerret, der h a r fastho ld t den nedarvede Methode, at underkaste hvert enkelt P u n k t i Retssystemet en gennem ført dialektisk Behandling, og det ses, hvilken uhy re Magt T rad itionen i denne Undervis­ ning havde, iøvrigt ogsaa at denne Vej, som de gamle romerske Ju riste r selv var slaaet ind paa, efterat Ro­ merne havde læ rt græsk Dialektik at kende, var den eneste farbare. Ogsaa i det jurid iske Kursus finder vi nøje Overensstemmelse med, hvad vi kan se af de be­ varede Tabeller fra W olfenbiittel; Hovedvægten ligger ogsaa her p aa Gennemgangen af Institutiones og Pandee - terne, hvortil komm er F rem stillingen af det tyske Riges offentlige Ret u d fra Kombinationen med natu rretlige Syns­ punkter. Undervisningen i dansk Ret, der besørgedes af Otto Sperling i den første Periode, h a n var ansat, h a r næppe været synderlig dybtgaaende, m en blot holdt sig til en Gennemgang af Christian den Fem tes danske Lov. Naar baade Sperling og utvivlsom t ogsaa siden W eghorst h a r ladet Eleverne oversætte Danske Lov til Latin, m aa denne Øvelse forstaas og bedømmes u d fra det Synspunkt, at Eleverne, der ellers fik et g rundigt Kursus i Romerret og gennem dette oplærtes til at fo rstaa de fundam en tale Retsbegreber, m aatte vinde m ere k la r Forstaaelse af den danske Lovs T anker, n a a r de gennem Sammenstillingen med den latinske Retsterm inologi fik Rede p aa G rund­ begreberne, der nu engang var og er langt skarpere u d ­ formet og præget i den rom erske Civilret end p aa noget andet Retsomraade. Hvad m an vil mene om Metoden, saa er den et Udtryk for den rigtige E rkendelse af, at