HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

212

forblev saa kort Tid ved Akademiet, at h an næppe her h a r kunnet faa Lejlighed til at øve nogen Indflydelse. Efterfølgeren Christian Rudolph Müller, den senere Riskop i Odense, virkede derimod ved Akadem iet i ti Aar; h an var helt tysk af Uddannelse, beherskede ikke det danske Sprog ordentligt, og h a r h an end sagtens været en meget omsorgsfuld Sjælesørger fo r de tyske Junkere, h a r h an ikke haft nogen Betydning som theologisk Lærer. Tysker var ogsaa Akademiets sidste theologiske Professor F ran ts Julius Llitkens, der var passeret de halvhundrede Aar, da han traad te i dansk S tatstjeneste; h an nærede stærk Interesse for M issionsvirksomhed og var med til at grunde Trankebarm issionen, men Theolog var h a n ikke. Egentlig videnskabelig Undervisning i dette Fag er der ingensinde bleven drevet paa Akademiet, og de paagæ l­ dende Professorers V irksomhed h a r været indskrænket til den ren t gejstlige. Til Belysning kan anføres, at der fra det om talte R idderakadem i i W olfenbüttel er bevaret et Par Forelæsningstabeller fra Aarene om k ring 1690, hvoraf det ses, at den theologiske P rofessor foruden Hovedpunkterne i Dogmatik og kristelig Morallære blot h a r gennemgaaet et Kompendium i K irkehistorie, med noget udførligere Behandling af de grundlæggende øku­ meniske Concilier og af den Augsburgske Confession, og det er endda sandsynligt, at denne Undervisning i Praksis h a r været betydelig m indre lærd, end den tager sig ud paa Papiret. Den anden Lærer, hvis Kursus efter Kenckels Mening alle Akadem ister bu rde følge, var M athematicus. H an var den ringeste i Fornem hed — hvor sælsomt dette end nu i manges Øren m aatte klinge — ikke sto rt finere end Sprog- og Exercitiemestrene, men hans Fag v a r af stor Vigtighed paa Grund af dets p rak tiske Side. Jørgen Dine­ sen Oxendorph udvikler i sin Betænkning1), hvorledes J) Pakken: Aktstykker vedr. Akademiet i Kommissionens Arkiv;