HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 177 styret af Administratorer, en reformert Franskmand fra Grenoble Tilladelse til at oprette et Ridderakademi, fore­ løbig blot for to Aar1). Det var ingen Tilfældighed; som i Tübingen og andre Steder i Tyskland var det de franske Akademier for ridderlige Øvelser, der stod som Forbillede, og ligesom Franskmænd var uundværlige, naar nogen skulde lære at fægte eller danse, regnedes det ogsaa for nødvendigt at have dem med, naar et saadant Akademi skulde indrettes. Efter at den unge Kurfyrst Friedrich i Aaret 1688 havde tiltraadt Regeringen i Brandenburg, fattede han Interesse for denne Stiftelse. Franskmanden blev sat paa Pension, medens den fyrstelige Staldmester Anton Günther von Berghorn mod en aarlig Løn af 600 Thaler og anden Støtte og Begunstigelser fik overdraget at anlægge en Ridebane og antage gode Lærere i ridderlige Exercitier og fremmede Sprog2). Ogsaa her møder vi altsaa en Begyndelse med en ren Exercitieskole under en fremmed Exercitiemester og siden en gradvis Udvidelse til et ridderligt Akademi. Grunden til Ændringen er ikke bekendt; muligvis har den franske Emigrant været uduelig, eller man har vel snarere fundet det rimeligt, naar man udvidede Læreanstalten og gjorde den mere anselig, da at sætte en af Landets egne ansete Mænd i Spidsen for den. Da Kurfyrsten i 1691 besøgte Halle, fandt han Ridder­ akademiet godt besøgt og i blomstrende Stand, og han besluttede at faa et Universitet oprettet paa Stedet. Denne Udvikling, der førte til Oprettelsen af Halles senere saa betydningsfulde og særprægede Universitet og til Ridder­ akademiets Forsvinden, hang imidlertid sammen med per­ sonlige Forhold, hvori man først finder den fulde F o r*) I. P. Ludevig: Consilia Hallensium Jureconsultorum, II 36 f.

2) Ludevig anf. St. 38 ff. n. 168. Wilhelm Schräder: Geschichte der Friedrichs-Universität zu Halle, Anlage 3.