HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 163 Opløsning imøde, men det var ham paa den anden Side ikke behageligt, at den nye Overhovmester for stærkt u n ­ derstregede Elendigheden, hvorved hans eget Arbejde for at bringe Stiftelsen paa Fode blev underkendt. At det har staaet slet til, er sikkert nok, men Kenckel ønsker dog. naar han skal forblive ved Akademiet ogsaa som Inspek­ tor, at faa sin Betydning og Uundværlighed fastslaaet, og han andrager nu om, at han maa fritages for Professor­ gerningen, men som Inspektor nyde samme Gage som hidtil og Rang som Honorarprofessor. Marcus Gjøes Ind ­ stilling om dette Andragende røber ikke nogen varm In ­ teresse for Inspektoren; han kan paa ingen Maade an ­ befale at give ham Rang over de andre Professorer, men mener, at hvis han kun vil være Inspektor, kan han faa Titel af Kancelli- eller Justitsraad, særlig da det formo­ dentlig er hans Agt snarest al søge andet Embede, og af- gaar han som Professor, maa en anden snarest ansættes i hans Sted. Noget varm t Ønske 0111 at beholde Kenckel har Marcus Gjøe ganske sikkert ikke næret; han frem ­ hæver oftere i sine Betænkninger, at det er en afgjort Nød­ vendighed, at Inspektoren bor paa Akademiet og fører det daglige Tilsyn, og da Kenckel ytrer Ønsker 0111 at fra ­ træde som Inspektor og kun fortsætte som Professor, ser det ud, som Overhovmesteren har villet benytte dette til at blive ham kvit; det var heller ikke saa mærkeligt, da Kenckels Beretninger strutter af Selvglæde og inderlig Over­ bevisning om, at det er ham, der holder hele Akademiet paa Fode. I Marcus Gjøes Erklæring om Kenckels Ansøg­ ning om Rang ses det da ogsaa tydeligt nok, at han ikke h a r noget brændende Ønske om at holde paa ham1). Det var vel ikke noget stort Udbytte, Marcus Gjøe havde ud af alle sine Anstrængelser den første Sommer, han

*) Aktst. 51—52.