HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

162

3 Akademiets Sager, saaledes at hans Betænkninger om dets Tarv behandles i Konseillet og ikke i noget Kollegium. Disse Krav, som Marcus Gjøe stadig stiller, er ikke saa urimelige, som de synes; det er en Kendsgerning, at hans mange diplomatiske Rejser havde slugt hans Formue og at dette ikke skyldtes Ødselhed, men var en naturlig Følge af de Krav, der stilledes til en Ambassadør, der skulde optræde ved Hofferne i Versailles eller Madrid. Udgif­ terne blev ogsaa kun mangelfuldt og uregelmæssigt re­ funderet. Netop for disse senere Aar kan man faa noget Indblik i Marcus Gjøes Økonomi, og det er tydeligt, at det ikke var nogen billig Historie at være kongelig dansk Gehejmeraad; det er da let forstaaeligt, at han hverken vilde eller kunde have Udgifter af at beklæde det b ryd ­ somme Hverv som Akademiets Overhovmester1). Paa disse Forslag falder nu kongelig Approbation, og en Række af de vigtigste Punkter gaar ind i de allerede omtalte Sta­ tuter, som Patronerne udarbejdede i Sommerens Løb, hvorved Marcus Gjøe ganske naturligt stadig har været med til Drøftelserne. Ligeledes ordnes ogsaa Forholdet til Rentekammeret med dette Kollegiums økonomiske Sty­ relse af Stiftelsen ved nærmere Regler2). Nogen Vanskelighed har Personalet voldt. Om adskil­ lige af de fra Schindel nedarvede Betjente maa Marcus Gjøe erklære, at de ikke duer meget, og at man maa søge at finde andre og bedre. Værre er det dog med Underhov­ mesteren eller som han nu skal hedde Inspektoren, Ken- ckel; han havde faktisk regeret Akademiet det sidste Aar, Schindel levede, og ha r ogsaa haft den Ambition at blive Magthaver af Navn, da Overhovmesterstillingen blev ledig. Her havde Patronerne imidlertid ganske vendt det døve Øre til. Nu havde jo Kenckel været ivrig nok for at fast- slaa, at Akademiet under von Schindels Regimente gik sin ‘) G. L. Wad: Fra Fyens Fortid, I, 13 ff. 2) Aktst. 49—50.