HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
Det ridderlige Akademi i København 143 ikke kom til Dueller og Slagsmaal, var det daglige Liv rigt paa Kiv og Strid, Bagtalelse og Intrigeren. Under Paaskud af at søge Raad og Vejledning hos hinanden søgte Akade misterne sammen i Kliker, der kom i indbyrdes Strid og forvoldte megen Uro. Der ha r fra Ledelsens Side he r sket stor Usikkerhed i Behandlingen af dette Onde, idet der snart er bleven set gennem Fingre dermed, medens man til andre Tider straks er faret haardt frem mod Synderne, i Stedet for at gaa gradvis frem med Advars ler, Irettesættelser og mildere Straffe, før man greb til de strængeste Midler, som man paa den anden Side har forsømt at anvende, selv naar det maatte anses for nød vendigt for Akademiets gode Bygte og Trivsel. Navnlig har det skortet paa Forstaaelse af, at de unge Mennesker var højst forskellige af Karakter og Temperament, og Be handlingen af deres Forseelser derfor nogenlunde maatte bestemmes af Hensynet til deres Individualitet. Af størst Vigtighed var det dog, at det havde vist sig over ordentlig vanskeligt at holde Eleverne til at passe deres Pligter, møde til alle Timer, baade Studier og Exercitser, og ikke mindst til Gudstjeneste og Bedetimer, ligesom deres Flid med Forberedelse til Timerne ofte havde været særdeles mangelfuld. Med Rette fremhæver Kenckel, at Akademilivet maatte faa en Karakter, der var væsentlig forskellig fra Forhol dene ved det soranske Akademi, der var stærkt præget af Stedets Natur, og skønt han lovpriser de københavnske Akademisters Lod, fordi de har let Adgang til Hoved stadens gode Selskab og fremfor alt til at komme til Hof fet og tilegne sig den fineste Tone, er det dog umiskende ligt, at ogsaa han har erkendt, at disse Fordele ved Livet i Hovedstaden var mildest talt noget tvivlsomme. Ihvor vel det er ønskeligt, siger han, at de unge Mennesker endog i højere Grad end hidtil er sket, benytter sig af Tilladelsen til at komme til Hoffets Fester, saa vilde det
Made with FlippingBook