HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

142

Overhovmesteren var syg. Han kunde ikke mere tage sig af Ledelsen, og hans Sygdom er utvivlsomt bleven fo r­ værret af de stedse siettere økonomiske Forhold; han satte sin Formue overstyr paa det fortvivlede Eksperi­ ment at stifte et ridderligt Akademi i et fremmed Land. Da han døde i Begyndelsen af 1695, var Pengene opbrugt og Akademiet stadig i en daarlig Forfatning. Blandt Akademiets Tjenestemænd kom der snart til at herske Utilfredshed og Mangel paa Iver for Arbejdet. Lønnen var naturligvis for lille og Pligterne for store. Berideren Johan Rudolph Mussel klager i Marts 1694 over, at han af Patronerne har faaet Ordre til at under­ vise fire Gange om Ugen istedetfor tre og derfor ikke faar tilstrækkelig Tid til at dressere Heste for andre, hvorved han berøves sin Ekstrafortjeneste. Da Manden er flink, foreslaar Patronerne, at der ydes ham 30 Rdlr. aarlig som Tillæg til de 120, som han faar af Schindel, og som maa anses for en temmelig ringe Betaling. Lignende Klager fremkommer ogsaa fra Fægte- og Dansemesteren, men Schindel er ikke i Stand til at forbedre Forholdene1). Nogen let Opgave at holde god Orden i Akademiets daglige Liv har det ganske sikkert ikke været. Pro ­ fessor Kenckel giver i sin udførlige Indstilling om Opret­ telsen af en Underhovmesterstilling Indblik i de forskel­ lige vanskelige Forhold, men han har tillige det optimisti­ ske Syn, at alt med Tiden vil rette sig, og henviser til. at ogsaa de kendte fremmede Akademier, f. Ex. de to nærmeste Forbilleder i Halle og Wolfenbuttel, har været Aar om at komme i blomstrende Tilstand. At Kenckel her væsentlig tænker paa, at alt vil blive godt, naar han selv faar Magten, kan jo ikke betvivles. Det har været galt med Orden, Fred og Disciplin, hvorom ovenfor er anført flere graverende Vidnesbyrd; men selv naar det

x) Komm. Prot. 3, 225 ff. Aktst. 35—36.