HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

130

for Forhandlingen, skønt de, som allerede antydet, er præget af tilfældig Planløshed. Det første, som stilledes af Oversekretær von Jessen, gik ud paa, at Domprovstiet i Ribe Stift, der i sin Tid var tillagt Baron Frederik Krag, efter dennes Død skulde tilfalde Akademiet. Der tænkes her paa Degnedømmet ved Ribe Domkirke eller Vard- syssel Provsti, som den nævnte Frederik Krag — kendt som Griffenfelds Svigersøn og Statholder i Norge — havde faaet tillagt, og som var den sidste Rest, der var tilbage af Ribe Kapitels Gods1) Ligeledes foreslog Jessen, at de Afgifter, der fra Hertugdømmerne indbetaltes til Kongen for Dispensationer til Ægteskab og andre kirkelige Hand­ linger ligesom visse verdslige Bøder skulde overlades til Akademiet. Mere Hold synes der at være i de Forslag, der stilledes af Oversekretær Moth. Han henstillede, at en Del Præste- tiender i Lolland og Falster, som af forskellige Grunde var ledige, blev overladt Akademiet; helt i det blaa var hans andet Forslag, at Indkomsterne af Færøerne skulde komme Akademiet til gode, naar engang Frederik Gabel, som havde faaet dem tillagt, afgik ved Døden. Mest vidtrækkende var Geheimeraad Piessens Forslag, at en hel Del Kongetiender i Norge, som forskellige Men­ nesker var benaadet med, kunde inddrages og gives til Akademiet. Patronerne udtaler i deres Relation til Kongen 6 . April 16922), at de ha r opgjort de Tiender, der kan kom ­ me i Betragtning, til 3250 Rdlr. og foreslaar, at Overhov- mesteren, der skal have 1500 Rdlr. i aarlig Løn, deraf faar tillagt noget Biskopsgods i Akershus Stift foruden Tienderne af Torsnes Anneks i Onsøy, af Skjeberg og Ingedals Anneks i Smaalenene,- der kunde indbringe til­ sammen 300 Rdlr., endvidere Kongetienden af Sønd- møre, Landet syd for Romsdalsfjord, der giver 600 Rdlr., 0 Hermansen: Ribe Bys Historie 1660—1730 p. 307. 2) Aktst. 15.