HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 129 somhed; det var egentlig kun Gymnasiet i Odense, der fik nogen Betydning baade for de ikke faa udmærkede, lærde Mænd, der var knyttet dertil som Professorer, og for de Disciple, der frekventerede det. I det hele gjorde Gym­ nasierne, for saa vidt som de overhovedet var i Virksom­ hed, kun ringe Nytte, og der vilde ikke være sket nogen Skade ved at nedlægge dem, selv om ganske vist Pen­ gene heller ikke vilde være stort hedre anvendt ved det nye Akademi. Lektorater og Gymnasier var nemlig efter Biskoppens Opfattelse ikke hlot ikke til nogen Nytte, da Ungdommen spildte Tiden med at frekventere Gymna­ sierne istedetfor at gaa lige fra Skolerne til Universitetet. Denne stærke Indgriben i hele det højere Undervisnings­ væsen skræmmede imidlertid de andre Patroner, som henstillede, at man først foretog et Eftersyn af de paa­ gældende Fundatser og indhentede Udtalelser fra de andre Biskopper og fra Universitetets Professorer. Dette Forslag faldt derfor bort og dukker ikke mere op. Biskop Baggers andet Forslag gik ud paa, at Sorø Aka­ demis Gods, der i sin Tid havde været henlagt til lig­ nende Brug, nu kunde gives til det københavnske Aka­ demi, men da han aabenbart ikke er klar over, hvorledes det forholder sig med dette Gods, efter at Sorø Akademis Virksomhed er indstillet, tilføjer han: forsaavidt noget af det endnu er i Behold, men stiller dog det positive Forslag, at det Gods, som Biskop Lodberg i Ribe har faaet Indtægten af paa Livstid, efter hans Død kan til­ falde Akademiet. Lodberg, der var Professor ved Sorø Akademi, fik ved dettes Ophør ligesom de andre Lærere udlagt noget Gods; det var for hans Vedkommende meget spredt beliggende Gods, der alt hørte til Harsyssel Provsti i Jylland1). Heller ikke Biskoppens Forslag om Sorø- godset blev dog taget i Betragtning. De øvrige mere spredte Forslag blev derimod Grundlag 1) Værket om Sorø. I, 491 og 650 f.