HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
Det ridderlige Akademi i København 125 sig selv og hinanden, men ogsaa fastsat af Hensyn til Ildsvaade i Bygningen. Denne Fare, som i hin Tid var en ren Svøbe i alle Købstæder, fremstilles i strængt ad varende Ord, og Forsyndelser mod Forbudet skal nøje overvaages og straffes. Uden Overhovmesterens Tilladelse maatte ingen modtage Gæster og navnlig ikke beholde nogen hos sig om Natten, ligesom Akademisterne heller ikke selv maatte være borte om Natten uden særlig Tilladelse. Der tages hermed ikke blot Sigte paa de unge Menne skers Tilbøjelighed til erotiske Udskejelser, men ogsaa paa at forhindre Spille- og Drikkegilder i Akademiet eller ude i Byen, som var fuld af Smugkroer, Spillebuler og andre lignende uappetitlige Tilholdssteder for vidtløftige Ynglinge. Dette Forbud var for saa vidt strænge Vilkaar, som Akademiet skulde lukkes om Sommeren Kl. 10 og om Vinteren Kl. 9 og Nøglen afleveres til Overhovmesteren, og herfra skete kun almindelig Undtagelse, naar der var Fest eller Bal ved Hoffet, hvortil Akademisterne havde Adgang. Det maa dog herved erindres, at anstændige Mennesker dengang stod meget tidligt op og gik tidligere i Seng end nu er brugeligt, ganske naturligt af Nødven dighed paa Grund af den meget mangelfulde kunstige Be lysning. Akademisterne gøres ansvarlige for deres Kamre og det der værende Møblement, og er forpligtet til at er statte den Skade, de tilføjer Hus eller Bohave. Over hovmesteren skal derfor ogsaa være underrettet to å tre Maaneder iforvejen, naar nogen vil forlade Akademiet, da der skal være Tid til i paakommende Tilfælde at tvinge den bortdragende til at skaffe Erstatning for mulige Be skadigelser af Værelse eller Inventar. Endelig indskærpes det, at ingen maa gøre Gæld uden Forældres eller Vær gers Vidende og Samtykke. For Akademisternes materielle Velvære giver Statuterne nøje Bestemmelser; de skal have gode, møblerede Kamre
Made with FlippingBook