HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

124

alvorlig Vind paa Gudsfrygt, aarie og silde læse i den hel­ lige Skrift og drive alle deres Studier og Idrætter saaledes, at de dermed ære Gud og befordre Kongens og Fædrelandets Tjeneste. Patronernes Bestemmelse om, at de unge flittigt skal søge Kirken, er i de endelige Statuter præciseret og kraftigt skærpet saaledes, at de skal i Kirke hver Søndag og Helligdag baade til Højmesse og Aftensang og des­ uden ogsaa om Torsdagen, naar yngre studiosi holder Prøve- og Dimisprædiken; pudsigt nok havde Biskoppen i sit oprindelige Forslag stillet knapt saa rigoristiske Fo r­ dringer til de unge Menneskers Kirkegang, medens han derimod, ud fra sin praktiske Erfaring, vil have indskær­ pet, at de under Gudstjenesten skal afholde sig fra al uny t­ tig Snak og Latter og fra at sove, for at ikke hverken deres egen eller andres Andagt derved skal forstyrres. At bande og sværge var en yderst farlig Sag, som med­ førte Bortvisning, hvis man, trods Advarsel, fremturede i sin Ondskab. Samme Straf sætter højsalig Kong Chri­ stian den Femte for Løsagtighed og Skørlevned, ligesom han strængt advarer mod alle andre større og mindre Laster som Løgn og Bedrag, Falskhed og Bagtalelse. Og­ saa alt Spil og Dobbel bliver strængt forbudt, Spillegæld er uden Forpligtelse, selv om den er gjort paa »Cavalliers Parole«. Spil voldte jo ogsaa altid Strid og Kiv, som ikke burde forekomme, og Duel forbydes saa strængt, at Straf­ fen ogsaa for Sekundanterne er Forvisning fra Akademiet og den højeste kongelige Unaade. Ikke blot Fraadseri og Drukkenskab forbydes, men ogsaa Lapseri i Klædedragt, da de unge hør kappes i Dyd og ikke i Pragt og Over- daadighed. Det forbydes Akademisterne at gøre Tumult eller Allarm ved Nat eller Dag, og navnlig maa de ikke skyde hverken med skarpt eller med løst Krudt, ej- heller lave Fyrværkeri eller lignende; naturligvis var dette en Forholdsregel ikke blot mod, at de saarede