HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
Hof og Hofliv under Kong Frederik III 65 der, en westphalsk Adelsmand, f. 1630, der sidst havde tjent i Oberst Hans Friises Regiment. Han var gift med den som »den onde F ru Merete af Lindersvold« kendte Merete Sophie Urne, der var en Datter af den i 1649 af døde Rigsmarsk Jørgen Urne. En af hendes Søstre var gift med Kaptajn Holger Mormand ved Kongens Livre giment, og en anden var 1659 hemmelig gift med Ulrik Frederik Gyldenløve. Det har altsaa næppe manglet Ma joren paa Fortalere til den fornemme nye Stilling. Ved de store Fyrstemodtagelser er det fremtidig baade Drabantgarden og Hestgarden, som danner den fornem ste Ramme om Kongens og Dronningens Personer, Hest garden i sin røde Uniform med Kongens Navnetræk i Guld paa venstre Skulder, Drabantgarden i røde, hvide og gule Farver. Al Eskorte udenfor Slottet tilkom na tu r ligvis den beredne Livgarde, men Side om Side med Dra banterne havde Garderne ogsaa Vagterne i Slottet. Disse to Korps dannede Kongens egentlige Livgarde, og Livregimentet var endnu paa dette Tidspunkt kun at be tragte som et Eliteregiment indenfor Hæren. Om Vagterne paa Københavns Slot fra den Tid ved man kun saare lidt og ligeledes om hele Vagtceremoni ellet. Først fra 1682 foreligger en kgl. Befaling for Hon nørafgivelse af Vagter og Poster og fra 1686 en virkelig Vagtordonnance, altsaa først efter at Livregimentet er op højet til Livgarde til Fods. De fornemste Poster besattes af Drabanterne og Hest garden. Af de første var 12 Mand daglig paa Vagt. Af disse udstilledes en Dobbeltpost i Portstuen, en Dobbelt post udfor Kongens Forgemak, den saakaldte Bivagt, medens de øvrige 8 Mand dannede to Afløsninger og havde Vagtlokale i Drabantsalen, den saakaldte Hoved vagt. Af Kongens foranførte udaterede Dagsbefaling angaa- ende Lakajernes Opførsel fremgaar det, at der i Ridder-
Made with FlippingBook