HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Hof og Hofliv under Kong Frederik III

6 4

Tilfredshed. Delvis skyldtes det, at Hestgarden straks fra Starten fik sin fornemme Særstilling som Kongens Liv­ garde direkte under hans Kommando, altsaa en Stilling ganske sideordnet Drabantgarden. For yderligere at præ ­ cisere dette fik Mandskabet højere Lønning, Officererne fik en Grads højere Rang end Kammeraterne ved Regi­ menterne, og Kongen betalte af sin egen Kasse Gardens Uniformer, hvorimod de andre Udgifter til Lønning m. m betaltes af »Militien« og ikke gik af Hofkassen, saaledes som Tilfældet var med Drabantgarden. Til Chef for Hestgarden valgte man Meklenborgeren Oberst Frederik Arenstorf1), som ligesom Broderen Carl Arenstorf havde gjort hele sin militære Karriere i Sverrig og havde været mod os i begge de svenske Krige, sidste Gang som Generaladjutant hos Carl X Gustav, i hvilken Stilling han skal have haft en Del Indflydelse. Ved den svenske Hærreduktion i 1660 blev han afskedi­ get, og ved Nytaarstid 1661 kom han tilbage til Danmark. Man studser uvilkaarligt over Valget af netop denne Mand til en saa betroet Stilling. Selv om han havde et saa godt militært Renommé2), at man gerne ønskede at optage ham i Hæren, saa er der dog et Spring herfra og til at optage ham i selve Hofstaten. Danmark havde netop paa den Tid efter de store Reduktioner mange paalidelige ledige Officerer med gode militære Navne, ogsaa naar det gjaldt at sikre sig overfor Modforetagender fra den gamle Adels Side. Oberst Arenstorf som Menneske har man sikkert ikke kendt stort til, selv om han ogsaa som ung havde gjort Tjeneste i et dansk Regiment. Hans Valg viser tilfulde, hvor lidt man paa den Tid tog Hensyn til det nationale, og hvor meget militært Ry betød. Som Næstkommanderende valgtes Major Rabe Schil- *) Om Oberst Frederik Arenstorf, se Biogr. Lex. 2) Beckers Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik III, I, S. 437.