HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

44

Hof og Hofliv under Kong Frederik III

1668 fortog Geheimeraad Sehestedt en Undersøgelse af Hofholdningens Udgifter og giver i den Anledning en »Designation over alle Tafler«. Nogen større Forskel fra Overslaget 1663 viser denne ikke, udover hvad der var en Følge af Forandringer inden for Kongehuset. Kron­ prinsen var blevet gift den 25. Juni 1667 og havde faaet sin egen Hofstat, hvilket bevirker en Stigning paa Per­ sonellet. En mindre Nedgang hidrører fra, at Marie Grubbe havde afbrudt sit Samliv med Gyldenløve, og at Prinsesse Anna Sophie var bleven gift den 10. Oktober 1663. Rent midlertidig er Prins Jørgens Hofstat ophæ­ vet, da Prinsen i Maj s. A. har begyndt sin Udenlandsrejse. Som hidtil anordnes der til Frokosten kun Ost, Smør og Brød, Permesanost til de Kongelige og hollandsk Ost til de øvrige. Smørret og Osten gives i bestemte Portioner pr. Uge, c. 1 Pund Smør og c. 1/5 Pund Ost pr. Hoved. De mindre fornemme Hoffolk fik ikke Ost. Kongen fik alene en Frokostret, og, som nævnt, var det tilladt den paa Slottet boende Kammerjunker hver Morgen at for­ lange en Kop Suppe. Ekstraordinært er opført F ru Eleonora Christine Ul- feldt i det blaa Taarn og en Kvinde til hendes Opvartning. De faar tilsammen 4 Retter og ugentlig 3 Pund hollandsk Ost og 3 Pund Smør. Blandt de andre Fanger samme Sted er Doctor Sperling, Ulfeldts gode Ven. Han faar 2 Retter og ugentlig 2 Pund hollandsk Ost og 2 Pund Smør. Jø r­ gen Walter faar 2 Retter, den fangne franske Sukker­ bager 1 Ret, og den svenske Fange 1 Ret. Af Brød fik Eleonora Christine daglig 3 Hvedesimler og 3 Jonkerbrød, hendes Kvinde 3 Middelbrød. Doctor Sperling fik 3 Mid­ delbrød, Jørgen Walter 3 Hvedesimler og 3 Jonkerbrød, den franske Sukkerbager 3 Middelbrød og Svenskeren ligeledes 3 Middelbrød. Et særligt Regnskab foreligger over et Kavallertaffel paa 21 Personer. De faar daglig 20 Retter, ialt aarlig 7280

Made with