HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

480

Smaa B idrag til den københavnske S kibsfarts H istorie

tet eller, som det hed: gøre Admiralskab med hinanden; og de skulde uddele »Teignebrev«, som gav hvert en­ kelt Skib Anvisning paa, hvorledes det skulde forholde sig i Flaadep. I Søen havde denne vedblivende at holde sig samlet og assistere hinanden under mulige fjendtlige Angreb; men til de Skibe, som var armerede og derfor havde kunnet yde Modstand, skulde de andre billigvis erlægge Konvojpenge som Tak for ydet Forsvar. Admi­ ralskabet omfattede følgende Skibe: T igeren, Def. Skib, 34 Kan. (176 Læster). — Prins Frederik, Def. Skib, 34 Kan. (140 Læster). — (N y) Københavns Vaaben, Def. Skib af Kbhvn., 34 Kan. — De Baers (94 Læster). — St. Maria, Def. Skib, 13 Kan. (90 Læster). — Olifant (80 Læster). — Pelicanen, Def. Skib af Kbhvn., 12 Kan. — St. Johannes, Def. Skib, 12 Kan. (78 Læster). — De islandse V ischer (70 Læster). — Mer­ curius, Def. Skib, 12 Kan. (61 Læster). — St. Johannes (52 Læ­ ster). — Rafael Engel (30 Læster). — De Vreede. — Hvide F o r­ tuna (27 Læster). — Fides (26 Læster). — Abraham. — De Hoop (23 Læster). II. REDERE 1673—77. Benævnelsen »Skibsreder« var i det 17de Aarhun- drede ikke ensbetydende med »Eneejer af et Skib«. Da­ tiden frembød kun ganske faa Pengemænd, hvis F o r­ mue tillod dem at overtage Udgifterne ved et større Han­ delsskibs Ekspedition. Paa den anden Side var der baade Borgere og Embedsmænd, som ønskede at prøve, hvad Fordel Skibsfarten kunde bringe, men maatte nøjes med at komme i Besiddelse af enkelte Parter i et Skib og derfor indgik som Medlemmer i mindre Konsortier med Udredningen af et Koffardiskib som Maal; Grund­ læggeren af Konsortiet eller et andet dertil skikket Med­ lem overtog da Stillingen som Hovedreder. Et enkelt Skibs Historie kan anføres som Eksempel: Skibet Spes blev 1674 bygget færdigt for Konsortiet Ge­ neraladm iral Cort Adeler og Viceadmiral Jens Rodsten;