HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Gamle københavnske Kort 379 Radier i en Cirkel førtes ud mod Befæstningslinjen. Der­ efter, fra 1631, Anlægget af Nyboder med Rækkegader, og endelig ifølge Planen af 1649 Kvarterets Opdeling efter Skakbrætsystemet. Planlagte Kanalanlæg lægger for De­ gen, at det var Hensigten at skabe en Handels- og Hav­ neby. Adskilligt blev paa Papiret. Da Kvarteret i senere Tider fik sin endelige Skikkelse, var Grundtrækkene be­ varet, men Kanalerne bortfaldet. Talrige Kort — udarbejdet delvis i Forbindelse med Udformningen af Ny-København — gør det muligt at vurdere Christian IV’s ufortrødne Bestræbelser for at styrke Hovedstadens Befæstning. Skridt for Skridt kan man følge Udviklingen af hans Planer: Anlægget af Ka­ stellet og dets Udformning, Voldlinjens Forbedringer, med stærkere Bastioner og kortere Courtiner, og endelig Byg­ ningen af fremskudte Poster, som kunde dække Adgan­ gene til Bjæn. Først, fra 1606, Udbedringen af den gamle Østervold, fra Nørreport til det nuværende Kongens Ny­ torv, derefter, fra 1642, Anlægget af Voldlinjen fra Nørre­ port til Kastellet. Særlig Omtale fortjener de svenske Spionkort. Det før­ ste, fra 1624, røber navnlig Interesse for Fæstningsgraven og dens Vandstandshøjde, for Forterrænet og dets Vej­ net. Det næste, udarbejdet af den berømte Generalkvar- termester Erik Dalilberg, gengiver Forsvarslinjens T il­ stand umiddelbart før Svenskekrigen og lægger for Da­ gen, hvor lidt der i Virkeligheden var blevet udrettet i de foregaaende Aaringer. Ved Kastellet og paa en Del af den ny Østervold havde større Arbejder været i Gang; ved Voldens Hovedstykke, fra Nørreport til Kalvebod­ strand, var der ikke rørt. Karl Gustaf havde givet Erik Dahlberg Ordre til »al Lägenheet wäll i Ogonskeen taga efter Hans Maytt. Æ rande Kiöbenhambn at belägra«. Havde man vidst — tilføjer Generalkvartermesteren i sin Dagbog — hvad jeg førte i Hjertet eller hos mig fordølgede, visselig havde