HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

378

Gamle københavnske Kort

skimtes Mændene, der øvede den«. En Række Navne, delvis kendte, delvis ukendte, er bleven draget frem og sikret en varig Plads i Københavns Historie, f. Eks. Axel Urups. Endnu tydeligere træder Christian IV’s Skikkelse frem. Korttegninger, som giver sig ud for at oplyse vor Ho­ vedstads Forhold forud for Christian IV, er yngre, i Reg­ len yderst fantastiske Konstruktioner. Det ældste, sam ­ tidige Kort, stammer fra Slutningen af det 16. Aarhun- drede — rimeligvis fra dets sidste Aarti — og viser Byen med dens Gadenet og nærmeste Omegn. Skønt skødes­ løst tegnet og med adskillige Fejl, skyldes det utvivlsomt en øvet Korttegner. Det gengiver den middelalderlige Be­ fæstningslinje og viser København, som den var, inden de store Udvidelser fandt Sted. Kun delvis, for Slotshol­ mens Vedkommende, ha r det Karakteren af Projekt. Omkring 1620 grundlagdes Christianshavn, af m er­ kantile og militære Grunde. Christian IV vilde udvide Havnen, skaffe Plads til flere Mennesker og samtidig tilvejebringe et Befæstningsanlæg, som kunde beskytte Slotsholmen og Bremerholm med Flaaden. Tre Kort er bevaret. En Plan fra 1617, som blev forkastet, visende et Centralanlæg med Radialgader straalende ud fra en Midt­ plads, saaledes som det 16. Aarhundredes italienske Re­ næssancearkitekter yndede det. Desuden et Par Kort fra Tiden omkring 1630, som gengiver Bydelen omtrent i dens senere Skikkelse, som en Kanalby efter hollandsk Forbillede, formet som en F irkan t og opdelt efter Skak­ brætsprincippet. En Række Kort, delvis Projekter, delvis Virkeligheds­ skildringer, oplyser Christian IV’s Grundlæggelse af Ny- København, Kvarteret mellem Gothersgade og Stranden. I Grundtegningen spores den samme Udvikling som i Christianshavns. Oprindelig, ved Tiden 1629, et Central­ anlæg med en ottekantet Plads, hvorfra Gaderne som