HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
224
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
er imidlertid Grund til at tro, at Kortet i alt væsentligt gengiver »Nye Kidbenhaffn « rigtigt, savledes som det fa k tisk endnu henlaa sidst i 1650’erne. De regulært udfor mede, 1649 planlagte Haveboligforstæder er end ikke an tydet. Hvad her var bygget, var jo gaaet op i Luer um id delbart før Belejringen. Paa Kortet ser man kun uregel mæssigt bebyggede Forstæder udenfor Nørre- og Vester port. Ogsaa paa dette Punkt er der da Rimelighed for, at Resens Kort gengiver Virkeligheden udenfor Portene, som den var sidst i 1650’erne før Belejringen. Al Dilettanteri og Flygtighed til Trods, viser dette Kort os da det forbavsende Resultat, at man med de store B y b y g n i n g s a r b e j d e r , omfattende Ny Køben havn, der var planlagte 1649, ikke kan være naaet ret langt fremad i Løbet af den følgende halve Snes Aar. Man faar en pinlig Fornemmelse af, a t d e t m e s t e A r b e j d e , d e r v a r g j o r t , i k k e v a r n a a e t s t o r t u d o v e r A f s t i k n i n g a f Ga d e r ! Sammenholder man dette med det kun lidet mere op muntrende Arbejde med Fæstningsværkerne siden 1649, forfærdes man! Saa sløj og slap var altsaa Administrationen i Adels vældens sidste Dage, at Konge, Rigsraad og Magistrat i et saa langt Aaremaal som 8—9 Aar ikke var i Stand til at gennemføre disse, som det skulde synes, dog ikke uoverkommelige Foretagender. Det var let nok at skabe det Hele paa Papiret og udstede Skødebreve i Flæng til Højre og Venstre, men skulde Tingene gennemføres i Virkeligheden, savnede man — langt mere end økono miske Midler — Magtmidler. Særlig hvad Gennemførelsen af Bebyggelsesplanen an- gaar, ved man af talrige skriftlige Vidnesbyrd, at Kø benhavns Befolkning ydede en forstokket passiv Mod stand, som Myndighederne — og Kongen selv — stod
Made with FlippingBook