HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

222

Problemer i Københavns Historie 1600— 1660

Forstæder. Det turde dermed være fuldgyldigt bevist, at den af Erik Dahlberg tegnede, i Pufendorfs Værk gen­ givne Plan af 1649 med Forslag til nye Kvarterer inden­ for Voldene, en ny Befæstning og nyindrettede Forstæ­ der, h e l t o g h o l d e n t h a r v æ r e t u d a r b e j d e t a f Ax e l U r u p , a f h a m e r f o r e l a g t K o n g F r e ­ d e r i k I I I og h a r f a a e t h a n s a l l e r h ø j e s t e A p p r o b a t i o . n. Spørger man nu — som da Talen var om Byens Be­ fæstning — hvad der i Løbet af 1650’erne blev virkelig­ gjort af de skønne, forhaabningsfulde Planer af 1649 om nye Kvarterer saavel inden- som udenfor Voldene, da bliver Svaret ogsaa her kun lidet opmuntrende. Svaret gives — omend med utydelig Tale — af et kob­ berstukket Kort i Resens Atlas af 1677, der foregiver at forestille København, som det var i 1659, og maa antages at stamme fra J. Husmans Haand. I Modsætning til det tidligere omtalte Resenske Kort over København, som det var i Christian IV’s første Aar, gør dette ofte benyttede og vel kendte Kortarbejde, der jo unægtelig ogsaa ligger nærmere ved Udgivelsestiden, et noget mere paalideligt Indtryk. Spørgsmaalet er im id­ lertid: i hvilken Grad kan man regne med det som tro ­ værdigt? Det bærer følgende ikke uinteressante Paaskrift: Kio- benhaffn Hafnia 1659 af K. Christian meget forbedret met Ny-Kiobenhaffen, Castellet, Ny Kongens Boder, Ro­ senborg, Vartou, Rauffensborg, Ladegaarden, Trefoldig- heds Kirche, Runde St. Anna Kirche, Toldbod, Blockhus til Stadens beskiermelse oc Christianshaffn. Som det tidligere omtalte Stik gengiver ogsaa dette den nærmere Omegn med Søerne og Sundbyerne. Frem- stillingsmaaden er den samme — egentlig kun Gadenæt er tegnet kortmæssigt, alt det øvrige, lige til Befæst