HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

220

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

imidlertid Obl., d. v. s. Oberstløjtnant Wilcke(n). Denne højere Charge fik han imidlertid først Aaret efter1). Kortet kan følgelig tidligst være tegnet 1657. Paa den anden Side maa det være ældre end Belejringens Paa* begyndelse og være hleven til i Tiden 165 7— 582). Interessen ved dette Kort knytter sig først og frem ­ mest til den Kendsgerning, at det ikke blot viser, hvor­ ledes Anlæggelsen af Ny-København medførte Anlæggel­ sen af to planmæssigt udarbejdede Haveforstæder, men tillige — og navnlig — hvorledes de blev udformet. Gennemgaar man de ovenfor omtalte Skødebreve, faar man et godt Indblik i Situationen. Udstykningen af Ha­ vegrunde finder Sted som Følge af Byens Udvidelse og de store Arbejder med Befæstningen — »formedelst Byens Fæstning og nu foretagen Fortification«. De Folk, der vides at have faaet Grunde udlagte i de nye Have­ forstæder, liavde tidligere haft Havegrunde tæt udenfor den gamle Befæstnings Volde og Grave, men havde maat- tet vige af Hensyn til det frie Skudfelt. Det var forøvrigt ogsaa Meningen, at de, der mistede deres gamle Grunde i den nye Bydel, skulde have Erstatning enten i denne eller udenfor Byen, hvor de nye Haver skulde anlægges, eller begge Steder. »Enhver skal nyde, inden eller uden Byen saa meget af sine Havepladser, som han i Byen med forsvarlig Købstadbygning og uden Byen med H a­ ver inden Aar og Dag indplanker«, hedder det i Forord­ ningen af 26. Marts 1650. Det er sikkert i det store og hele saadanne Parcelejere i de nye Forstæder, der hen­ tydes til, naar det ikke i Skødebrevet udtrykkelig er an ­ givet, at det ikke er ved de nye Fortifikationsarbejder, de har mistet deres Havegrunde. Af Skødebrevene fremgaar, at de Grunde, der udstyk­ b K. D. III Nr. 740 — Hirsch: Anf. V. 2) Alle Navne paa Grundejere synes skrevne med samme Haand og samtidig.