HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600— 1660 219 lem Vartov og Kastellet og dels en mindre — i Hjørnet mellem Ladegaarden og Retrenchementet — herfra og nd mod Kalvebodstrand. Terrainet umiddelbart uden­ for Kastellet og Byens Befæstning var holdt helt frit. Begge udstykkede Omraader er behandlede efter det strænge Skakbrætsystem som Veje, »Gader«, i Nord— Syd og Vest—Øst. Gadebredden er normalt ca. 20 Al. = 10,5 m. Skakbrætsystemet medfører, at Karréerne ud mod Retrenchementerne faar en uregelret Form. Kar­ réernes Bredde ud for Østerport er normalt ca. 220 Al. — 115 m; Længden varierer. Ud for Vesterport er Kar­ réerne noget smallere. Langt de fleste af Grundene har Ejernavne paaskrevne og takket være disse Ejernavne er det bl. a. muligt at paavise Navne ogsaa paa Gaderne, da Skøderne paa en stor Del af Grundene kendes1). I Udstykningsomraadet udenfor Østerport hed den lange Gade mellem Søen og Stranden Strandgade, den kortere Søgade; af Tværga­ derne fra Stranden, d. v. s. Retrenchementet ind mod Søen, kendes Navnet paa den første ikke. De følgende var Skaanegade, Palmaillegade, Sjællandsgade, Hel- singørgade (gennem Ny-Vartov) og Jyllandsgade; de to sidstes Navne kendes ikke, men er mulig de lejlighedsvis nævnte Bornholms- og Vendsysselgade. Særlig interes­ sant er den 70 Alen = 36 m brede Palmaillegade, bereg­ net paa det i Datiden saa stærkt yndede Paille-maille Spil. I Udstykningsomraadet udenfor Vesterport hed de to Øst—Vest gaaende Gader Beltgade og Roskildegade; Tværgadens Navn var Amagergade. Ogsaa her lader Gadenavnene sig bestemme efter de kendte Skødebreve. Yngste Skødebrev, der kan paavises, er udstedt 20. August 1656 til Stykhauptmand Andreas Wilcken og Ar­ vinger paa en Grund i den ny afstukne Beltgade udenfor Vesterport. Paa selve Udstykningskortet kaldes han ') K. D. III, 331 ff.