HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600— 1660 209 partiet har Karréerne mere tilfældige Former. Særlig bemærkelsesværdige er de meget smalle, rektangulære Karréer ud mod Voldgaden. De større og bredere Karréer bar kunnet give gode Ud­ stykningsbetingelser; de smallere har maattet volde en Del Vanskeligheder. Takket være de indtegnede Udpar­ celleringer af Byggegrunde faar man en Forestilling om, hvordan Udstykningen er grebet an. Det maa da straks siges, at noget fast System er ikke fulgt — som det til en vis Grad var sket med Udstykningen af Christians­ havn. Der var dog en ret tydeligt udtalt Tilbøjelighed til at dele Karréerne paa langs. Men de enkelte Grundes Størrelse og særlig Fa^adebredden er varierende. Sær­ lig hyppig forekommer en Facadebredde paa 5 R. = 15m. Det Stykke Byplanlægning, samtlige her omtalte Kort over Ny-København udviser, maa alt i alt siges at være reelt Arbejde. Diagonalforbindelser er ganske vist ban ­ lyste, fraregnet Skraagaden gennem Nyboder, der stam ­ mer fra en ældre og anden Bebyggelsesplan. Mangelen paa Diagonalgader er forøvrigt en naturlig Følge af det med fanatisk Strænghed overholdte Skakbrætsystem. Men denne Byplanlægning er, al Doktrinarisme til Trods, et Vidnesbyrd om Energi og Storsyn. Den lod sig, som alt nævnt, ikke gennemføre uden en omfattende Regulering af Kystlinien, der igen maatte forudsætte mægtige In ­ geniørarbejder. De Mænd, der stod bag bele denne Plan, bar set stort paa Tingene. Og det de vilde, var i Sand­ hed ogsaa noget betydeligt. Kortarbejderne fortæller det selv — tydeligere end mange Ord. Hovedinteressen ved Bebyggelsesplanen knytter sig til den intime Forbindelse, der er tilvejebragt — ikke mel­ lem Gadenæt og Befæstning — men mellem Gadenæt og Kanalsystem, og det er i Virkeligheden dette sidste, der karakteriserer den hele Plan som Planen til en ud­ 14