HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

2 0 2

efter paabegyndtes — de nye Baadsmandsboliger, nu Ny­ boder. PLANEN AE 1631. Det var i Begyndelsen af Januar 1631, Christian IV foreslog Rigsraadet at organisere Flaademandskabet paa bedre Vis, bl. a. ved at opføre Boliger, »Lossementer«, til det. Rigsraadet gik ind paa Forslaget om Boliger, der synes at have været Kongens egen originale Idé, og be­ vilgede Midler til Sagens Gennemførelse. Byggearbejdet paabegyndtes allerede i Sommeren samme Aar. Ved Kongens Død 1648 var man i. det væ­ sentligste færdig, og dermed var den første Begyndelse gjort til en rationel Bebyggelse af Ny København1). »De nye Baadsmandsboder« eller N y b o d e r , som de­ res Navn er bleven, kom til at ligge indenfor den nye Befæstningslinie af 1629, op imod den foreslaaede Øster­ port. Desværre findes ikke mere Kort over Bebyggelsen fra Christian IV’s Tid. Men Planer til Ny-København fra 1650’erne, der viser tilbage til Planen af 1649, giver dog en ganske god Forestilling om, hvad Christian IV her havde skabt, og vor Viden støttes af to Kortarbejder over Nyboder alene, vistnok fra 1650’erne, hvoraf det ene er gengivet i Kortværket og vil blive omtalt senere. Det bebyggede Omraade fik Trapezform med 9 Vest— Øst gaaende Gader og R æ k k e h u s e . Mod Vest danne­ des Grænsen af den nye Helsingørsvej og mod Øst af en dertil svarende skraat løbende Gade, der førte op mod Kastellet. Bebyggelsen blev i Nord—Syd Retning gen- nemskaaret af to Gader, — den ene parallel med Hel- singørvejen, den saakaldte store Adelgade, der satte Ny­ boder i Forbindelse med den gamle By, og den anden, der gik vinkelret paa Tværgaderne og nu fortsættes i Borgergade. r) Fra Arkiv og Museum III: H. D. Lind. Christian IV og hans Baadsmandsboder p. 177 ff.