HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 193 ter laant saavel Randkanaler som Korshavn med Ind sejling midt for den lange Linie, mellem to Redouter. Udenværkerne er medtagne tilligemed planlagte Bebyg­ gelser mellem dem og Voldlinien. Til nærmere Oplys­ ning findes en paa Tysk skrevet Fortegnelse over bog­ stavbetegnede Lokaliteter og endelig er under Angivelse: Anno 1659 (skal være 1658), men med en anden Haand, paaskrevet Notitser om militære Begivenheder i Belej­ ringstiden, ligeledes paa Tysk, f. Eks. for 8. Oktober (1658): W ar Amag. eingenommen lind verbrandt. dito blib Ihr. hochgråfl. Escelltz. Herrn Gen. Lieut. Graf Jacob de la Gardie geschossen. Et Vidnesbyrd om, at det var efter denne Plan, der arbejdedes, i alt Fald paa Kastellet, i de følgende Aar indtil Svenskekrigen, foreligger i et egenhændigt, af Axel Urup selv tegnet Kort over Sejladsforholdene i Øresund. København er her gengivet signaturmæssigt, men saa- meget fremgaar dog af Kortet, at Kastellet har den i Pla­ nen af 1649 fastsatte Hovedform med den lange Linie forstærket ved to Redaner1). Axel Urup fortsatte som Generalinspektør til 14. Maj 1656, da ban afløstes af Oberst Henning Quitzow, der var Direktør for Fortificationen til første Svenskekrig. Han efterfulgtes af Generalmajor v. Breda, der som Kom­ mandant synes at liave forestaaet Stadens Befæstnings­ væsen, indtil Georg Hofmann 23. Juli 1659 fik Inspek­ tionen over Københavns Fortification — en Stilling, han dog kun havde til 3. August, kort før Belejringen be­ gyndte, da ban traadte tilbage for Oberst William Loe- x) Kortet, der findes i Det store Kgl. Bibliothek, Nye Kgl. Sam­ linger, 387 e, bærer Paaskriften: Afris imellum Amag. Saltholm, Malmø og Falsterbo. Distancen tagis efter Rodtmaal, oc dybet Regnis efter alm indtlig fafuene. Bage Wandel hafuer maalt ded Ao. 1653. Rutten zu 12 fus. 28500 auf 1 Grad, 1900 auf 1 Miil, 15 Miil 1 Grad. Axel Urup den 5. decemb.