HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

192

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

følgelig gengiver, hvad rettelig kan kaldes: Planen af 16491) (Ktvk. XVIII). Forholdet har sikkert været følgende: I Sverige har man, som naturligt er, stadig søgt at følge Arbejderne med Københavns Befæstning, og rette Ved­ kommende ha r da ogsaa sikret sig en Kopi — eller flere — af den Plan, der 1649 ha r været forelagt Frederik III, og efter al Sandsynlighed er bleven approberet af ham. En saadan Kopi har Erik Dalilberg kendt og benyttet, da han udarbejdede Kortet til Pufendorfs Værk. Kortet i det svenske Krigsarkiv faar da en overmaade stor Betydning som det tydelige Vidnesbyrd om, hvor­ ledes man nævnte Aar og langt om længe i ansvarlige Kredse i København naaede til Enighed om Byens F o r­ svar og — hvad Kortet ogsaa viser — Bebyggelsen af nye Kvarterer inden- og udenfor Voldene. Hvad angaar selve B e f æ s t n i n g e n omkring Byen, fremgaar af Kortet, at man — som sædvanlig — lader Christianshavn urørt. Desto mere indgribende er de p ro ­ jekterede Ændringer i Befæstningen mod Sjællandssiden. Særlig Vestervoldpartiet er undergaaet en radikal Æ n ­ dring, idet Voldlinien her fører i en stor Bue udenom Slotsholmen, ud paa Linie med dennes Kystrand. I Ter- rainet mellem Vold- og Slotsholmen er projekteret en ny Bydel, gennemskaaret af Kanaler. En afgørende Fo r­ andring har selve Systemet undergaaet. Bastionerne er voksede i Størrelse, saa Bastionsbredde og Courtinelængde paa det nærmeste svarer til hinanden. Foran alle tre Porte lægges Raveliner, og Contrescarper er ført udenom hele Anlæget. K a s t e l l e t har den allerede 1647 opduk­ kende Form og Størrelse og har fra to tidligere P ro jek­ 9 At der med dette Kort — eller rettere Pufendorfs Gengivelse — skulde kunne tænkes paa det Forslag til Københavns Befæstning, H. J. Schiørt 1649 forelagde Frederik III, er kun lidet troligt.