HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

114

Skuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. Aarhundrede

lium (Særformue), da Lovens Supposition i Almin­ delighed er, at Konen intet acquirerer uden under Mandens Tutel. Han hævder, at Loven kun tænker paa de Koner, der ikke har egen Fortjeneste, men at f. Ex. de gifte Kvinder, som selv driver Handel (Auktion, Mar- schandiseri), maa være forpligtet til at betale den Gæld, de gør. Da nu Raadmand Becks1) Attest viiser, at Mænd og Koner, som staaer ved Theatrets Tieneste, i Henseende til deres Løn, ingen Communion har med hverandre, men at de, ja endog Forældre og Børn hver for sig quitterer for samme, saa indsees ikke, hvorfore Mad. Hallesen, som ha r aparte Embede og aparte Løn, skulde kunde echap- pere at betale den Gieid, hun er skyldig. Et andet er det, om der kan skee Execution i det fælles Bo efter Dommen og om Als kan søge sin Betaling i hendes Gage. Og han concluderer: Mad. Hallesen bør til Prof. Als som Formynder betale de paastevnte 1174 Rdr. 7 Sk. med Renter. Af Højesteretsassessorerne stemte Holtermann, Bar- tholin, Juel, Treschow, Koren, Gortsen, Reiche og Hielm­ stierne med Wessel; Seidelin og Hoppe med Anchersen, — saa Dommen har sikkert været til Gunst for Mad. Hallesen, og Als’ Bo fik ingen Penge, men selv om det havde vundet Sagen, er det tvivlsomt, om Beløbet var blevet betalt, da Mad. Hallesen stadig levede i Fattigdom og overhængte Direktionen med Anmodninger om peku­ niær Hjælp. VIL Et Smæ deskrift m od C aro lin e H alle. Da denne Episode i Caroline Halles Liv ikke omtales i de almindelige Biografier af hende, gives her en kort Fremstilling af den. x) H. C. Beck var Teatrets Kassedirektør 1767— 70.