HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Skuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. Aarhundrede

1 1 3

etc., saa dog, saalenge Manden er nærværende, bliver vel det retteste, at hun i Henseende til slige besoins adresse­ rer sig til Manden og ey til Fremmede, da dette vilde give en Kone Anledning til en dissipation, som ved Man­ dens Tilsyn kunde hindres, der var ey alleene Boets men ogsaa hendes Værge, og den i Artiklen omtalte uomgiæn- gelige Fornødenhed vel ikke kan finde Sted, naar Man­ den er tilstede og kunde, om ikke selv assistere hende, dog i det mindste givet sit Samtykke til at give en slig Contract den Gyldighed, som den ellers vilde mangle. At hun som Actrice har disponeret over sin Gage, om dette end tilstrækkelig var gotgiort, kan ey giøre ‘noget til Sagen; thi saalænge det ey gotgiøres, at hun derved unddrages Mandens Værgemaal, sees ey rettere, end at jo Manden som Boets Værge er berettiget til at holde til raade med hende og endogsaa, naar han finder det for­ nødent, at disponere over hendes Gage, som, naar de ey ere separerede, nødvendig maae tilhøre det fælles Boe.. og han concluderer da, at Hof- og Stadsrets Dommen bør ved Magt at stande. Assessor Anchersen1) derimod udtalte: Dersom Mad. Hallesens Mand i denne Sag blev søgt, var det, at 5.1.13 kunde allegueres, endskiøndt dog ikke gandske til hans Befrielse, da Artiklen exciperer udtrykkelig den Gieid, som er giort til fælles Nytte, og uforgiængelig [!] Nød­ vendighed, hvortil den hende af Als giorte Forstrekning bør henregnes, da hun hermed for det meste har indløst hendes udsadte Klæder og Pynt, som hun nødvendig maatte have for at kunde præsentere sig paa Theatret, men Alses Stevning viiser, at det er hende og ikke ham, som søges. Naar Loven taler om, at gifte Koner ikke kan forbindes ved visse Handlinger, innuerer den ikke til de Koner, som har Embeder og altsaa deres eget pecu- *) Joh. Joachim Anchersen, f. 1721, Assessor i Højesteret 1770, død 1785.