HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Staten og Lavene 85 Aktionen mod et enkelt Lav i 1507 maatte falde uhel digt ud. Den satte ind paa et Tidspunkt, da Borgerstan dens Magt var i stærk Vækst, og Kærnen i denne var stadig Haandværkerne, der sluttede op om det betrængte Lav, da de saa deres egne Interesser truede. Betyde lig mere alvorlig for Lavene var Situationen i 1526, da Frederik den Første med et Slag ophævede dem alle. Bag denne Foranstaltning har sikkert den danske Adel staaet. Der stod dengang en bitter Kamp mellem Adel og Bor gerskab om Magten, ogsaa indenfor Handel og Haand- værk. Adelen vilde ikke finde sig i, at Lavene hæv dede deres Eneret, undtagen paa ganske enkelte Ar bejder, som Landsbyhaandværkerne havde Lov til at lave, men søgte at faa Haandværkerne samlet om deres Godser ude paa Landet. Den økonomiske Ud vikling var imidlertid Byerhvervene gunstig, og Lavene stod Stormen igennem. Omkring Aarhundredets Midte havde de i alt væsentlig genvundet deres gamle Magt. Recessen af 1558 blev den officielle Rettesnor for Fo r holdene under Lavene. Den satte Grænser for de værste Misbrug, men blev ikke overholdt. Saa var der Fred en halv Snes Aar, men derpaa blus sede Striden mellem Staten og Lavene paany op. I Mid delalderen havde de trods Gnidningerne været en af Statsmagten velanset Institution. Igennem dem kunde man ved Fastsættelse af Takster regulere Priserne og ved at give dem en vis Jurisdiction over Fagenes Udøvere, Mestre, Svende og Drenge sikre Roen i Staten, hvis spar somme sociale Opgaver de tillige for en Del varetog. Men da Nytiden satte ind med en rigere Udvikling, sprængte den Lavsrammerne. Lavene maatte være interesseret i faa Udøvere, medens Udviklingen krævede mange, for at Samfundet kunde blomstre. Deraf opstod Konflikterne i Aarhundredets første Halvdel mellem dem og Konge magten. De gik imidlertid i første Omgang af med Sej-
Made with FlippingBook