HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene

84

en meget kraftig monopolistisk Aand. Korruptionen og Koteriet florerede livligt inden for dem. De be- herskedes helt af Mesterklikker, der gjorde alt, hvad der stod i deres Magt for at begrænse Kredsen og holde andre ude, og intet Middel skyede de. For den fattige var det nu næsten umuligt at blive Lavsmester paa Grund af Bekostningen ved Indtrædelsen i Lavet. Ved en Række Bestemmelser af restriktiv Art og ved hemmelige Aftaler søgte man i det store og hele at begrænse Tilgangen til væsentlig at omfatte Mestersønner, Svigersønner og Mesterenkers Mænd. Da var det, at Kong Hans i 1507 greb ind og med et Slag ophævede alle Skomager­ lav i Riget. Dette Skridt blev ganske uden Betydning. De levede videre og Misbrugene med dem. Hvor lidt Kong Hans Indskriden mod Skomagerlavene virkede, har vi et glimrende Bevis for i Aalborg Skomagernes Skraa af 1509. I denne gives der nøje Regler for hvilke mæg­ tige Omkostninger, der var forbundet med Indtrædelse. Den, der ønskede at blive Lavsmester, skulde tre Gange bede derom paa Lavsbrødrenes Stævne. Første Gang han bad, skulde han give en Tønde 01, anden Gang skulde han give en Tønde 01 og gøre Mesterstykke, og tredie Gang stille to Lavsbrødre i Borgen for sig, skænke fire Mark til at læse Messer for og traktere de andre, naar de samledes til Lavsmøder, indtil en ny blev optaget. Skønt Drukkenskab var strafbart efter Skraaen, var det en meget bekostelig Affære for den nye Lavsbroder, paa Grund af den noget ejendommelige Maade man defi­ nerede Drukkenskab paa. Drukken regnedes kun den Broder for at være, der »spyver før vi drikke sam­ mens«. Ogsaa Drenge, der kom i Lære, skulde give Kende Kost eller Læregilde, saa alt var gjort, hvad der kunde gøres for at begrænse Tilgangen, og det to Aar efter, at Lavet officielt var ophævet1). *) Algreen-Ussing: Bidrag til Lavsudgifternes Historie i Dansk Uge­ skrift 1843. II. 61. p. 134 og Muller: Laugsvæsen pag. 23—24.