HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Bageriet og Møllen i Kastellet 561 lindes den end ikke angivet. Des mere tales der om Kastellets Hestemøller, af hvilke der stadig synes at have været to, der begge i 1752 indstilles til Nyopførelse, men kun naaede at blive reparerede. To Aar senere omtales de som forfaldne og ubrugelige. I et Hæfte »Tegninger af Kastellets samtlige Bygninger fra 1754«*) hedder det: »Det i Nordre Proviantgaard staaende Heste­ møllehus er af Ælde ganske forfalden, og ikke vides naa r samme er bygget«. Et andet Hestemøllehus laa samtidig ud for den samme Magasinbygnings nordligste Gavl, og om et tredie vil vi senere faa at høre. Den 10. December 17632) blev der truffet en ny Ordning vedrørende Bagningen af det militære Brød, og nye Personer kommer til at spille en Rolle ved Bageriet. Der oprettes nemlig en Kontrakt med Wurtzen, der nu er avanceret til Overkrigskommissær, og to Herrer Bugge: Kammerraad Peder Bugge og Mathias Bugge, om at det fra Januar 1764 skal være dem »uforment« at paatage sig »til den fra og i Kastellet nuværende eller herefter kommende Garnison af Artilleri og Infanteri saavelsom Slaverne efter de dem fra vedkommende til­ stillede Brødlister . . . at bage det erforderlige blødt Brød af sund, god og forsvarlig Rug, og forbinde de sig under skarpeste Straf til, ligesom Melet kommer fra Møllen, samme uden mindste Forringelse eller at det fine Mel derfra tages, til Bagningen at anvende«. For hver Mand skulde der bages et Brød for 5 Dage, og Dejen til hvert Brød skulde, naar det sattes i Ovnen, veje 7 V 2 Pund, medens Regimenterne ikke skulde kunne gøre nogen Vanskelighed, naar et saadant Brød, vel og forsvarligt udbaget, ved Udleveringen holdt i det mindste 6 !/ 2 'Pund

*) Ingk’s hist. Kortsamling II. 2. 1. 2) R. G. III. 58.