HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

462

Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer

som var byggede paa Etterup Mark. Mod Øst stødte Vejen til Hovedlandevejen og mod Vest til Byvejen mellem Rø- rup og Fjeldsted. Dette medførte iøvrigt i min Barndom en morsom Retstrætte. En af Lodsejerne, som havde sin Hovedadgang fra Landevejen, fandt paa at spærre Vejen med en høj og bred Jordvold, forsynet med et forsvarligt Gærde af Tjørn og Hassel; derved forhindredes de andre Lodsejere i at faa Forbindelse med Byvejen mod Vest og blev tvungen til en meget urimelig Omvej for at naa denne Vej, der var langt den nærmeste til Skole og Kirke og praktisk talt den eneste Vej mod Sognets Hovedby Aaisbo. Fader og vor Nabo, Tømrer Jeppe Pedersen, sammen med et Par andre, der havde Interesse af Vejen, mødte derfor en Eftermiddag ved den kriminelle Jordvold med Skovle, Spader og Hakker, og gav sig ganske rolig i Færd med at jævne Volden og sætte Vejen i Stand igen. Lods­ ejeren, jeg tror han hed Jens Hansen, kom til og prote­ sterede, betegnede Handlingen som Vold og truede med Retssag; det tog de 3—4 Mænd intet Hensyn til, de fo rt­ satte Arbejdet, til de var færdige, og for at manifestere, at det drejede sig om en Kørevej, kørte de med et E n ­ spænderkøretøj frem og tilbage over den jævnede Vold. Manden anlagde Sag for Hærværk og Selvtægt, men tabte den, da det viste sig, at Vejen var af den Oprindelse, jeg foran har nævnt. Det mærkelige ved vort Hus var, at det ikke, som Skik ellers er, var bygget nede ved Vejen, men et Stykke Syd for denne oppe paa en Bakke. Grunden hertil laa i, at Fader ansaa det for sundere at bygge paa en Høj, hvor Vandet løb fra, i Stedet for i en Dal, hvor Vandet løb til. Men jeg hørte ofte i min tidlige Barndom Morfader ud ­ tale sin Ærgrelse over dette Brud paa Traditionen fra Faders Side, og jeg forstod, at der oprindelig havde staaet stor Strid om dette Spørgsmaal i Familien. Fader førte sit Forsæt igennem, og Beliggenheden var baade smuk