HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

461

Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer

Samtale, det kom aldrig an paa Stedet eller Lejligheden, naar han traf et Menneske, der interesserede ham. Han havde en glimrende Hukommelse og betydelig Evne til at gengive, hvad han havde hørt. Han fortalte ogsaa ganske godt Historier og Begivenheder fra sit Liv, med et vist monotont Tonefald, stor Bredde i Fremstillingen og meget hyppigt i Dialogform. Min Fader, der ikke var meget talende, kaldte ham »snakkesalig og selvklog«, og han var maaske ogsaa begge Dele, men jeg kunde som Barn sidde ganske stille i flere Timer og høre paa hans Samtaler og Fortællinger uden at blive træt, og jeg husker tydeligt, hvorledes Billederne i hans Fortællinger blev levende i min Fantasi. Dette Indtryk forstærkedes, naar han havde Besøg af en gammel Landsby væver — Fader til min Mosters Mand. Han havde været Soldat og ligget i København i 5 — 6 Aar ved Dronningens Regiment i Frederik den Sjettes Tid, og kunde fortælle mange Histo­ rier fra den Tid. Naar de to gamle Vævere var tilstede, var det ikke let for andre at faa Ordet, men fornøjeligt syntes jeg, det var at høre paa dem. Mine Forældres Hus laa som nævnt paa Etterup Mark; denne Betegnelse er egentlig misvisende, thi det betyder kun, at Fader havde købt en Udlod, der hørte til en Gaard i Byen Etterup, og derpaa bygget sit Hus; men denne Lod laa saa langt fra Etterup, at der var en hel lang Gadelandsby — Grønnemosehuse kaldet — imellem; af Mangel paa anden Betegnelse benyttedes imidlertid: E tte­ rup Mark. Den nordlige Ende af vor Jordlod grænsede til en Art Markvej, der i Matrikulen og paa officielle Kort førte det pompøse Navn »Ridderstien«; egentlig var den en Rest af en gammel Hovedvej, men da Hovedlandevejen mellem Odense og Middelfart var bleven omlagt i Begyn­ delsen af Aarhundredet og paa dette Sted var lagt lidt nordligere end den gamle Vej, reduceredes Ridderstien til en Markvej, der kun dannede Adgangsvej til de Huse.

Made with