HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Hammerstrup og Sjælør

4 1 5

nok sandsynligst, at »Bys Jord« stammer fra den, selv om jeg ikke just mener, at dette Areal er Byens Tofte­ jord, men vel snarere dens Gaardtomter, som muligvis i »Enghavetiden« er bleven indgrøftede til Fold. Jeg synes derimod ikke, at det er en rimelig Hypothese at »Bys Jord« ikke er en Bys Jord, men derimod h id ­ rører fra en iøvrigt helt ubekendt Færgegaard »fra Tiden før Kristendommens Indførelse«. Vi ved ikke noget som helst om, at der har været Færgefart fra Taarnby til Sjælør, og hvad Vejen derfra til Valby eller Solbjerg an- gaar, synes det ret haabløst at benytte en Markinddeling fra 1781 i Forbindelse med to Kæmpehøje i Valbys nær meste Omegn til at fastslaa dens Eksistens, naar den iøv­ rigt ikke har efterladt sig Spor. De to Kæmpehøje kan mindst lige saa godt høre til den kendte og længe bevarede Hovedvej mellem Valby og Havn. Birket er det Retsomraade, der blev oprettet, da Absa­ lon havde bygget sin Borg, og henlagt under denne. Alle Landsbyerne i den nærmeste Omegn hørte til dette Birk, og det har intet som helst at gøre med en »hedensk« Færgefart. Ingeniør Marstrand nævner, at V e s t e r F æ l l e d ikke oprindelig kan have tilhørt København. Det er sikkert rigtigt. Rigtigt er det vist ogsaa, at de i 1157 fra Ros­ kilde udjagne tyske Købmænd kan have slaaet sig ned i Havn, og jeg vil mulig i anden Sammenhæng komme nærmere ind paa disse Spørgsmaal, som jeg tidligere har haft Lejlighed til privat at drøfte med Ingeniøren. Men det er mig unægtelig en Gaade, hvad Vester Fælled og de tyske Købmænd har at gøre med hinanden. Det er rigtigt, at de spedalskes Hospital, som siden kaldtes S t. J ø r g e n s G a a r d , og som nævnes første Gang i 1261, laa paa Vester Fælleds Østside ved Vejen til Solbjerg og Valby. Da var Fælleden altsaa bleven Byens, men hvor