HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Om Formularen ved de borgerlige Vielser 407 Det er værd at lægge Mærke til den fremhævede Indskudssætning, som vidner om en vis Frygt for, at Borgerne skal nære Mistillid til Gyldigheden af denne Vielse udenfor Kirken. Om dette Forslag indhentede Justitsministeriet der­ efter en Erklæring af Ministeriet for Kirke- og Undervis­ ningsvæsenet. Den filologiske Professor Johan Nicolai Madvig1) havde som Kirkeminister haft sin væsentlige Andel i Fo r­ beredelserne til den nye Ægteskabslovgivning. Han be­ retter i sine Erindringer (S. 171), hvorledes han i Rigs­ dagen maatte kæmpe med dobbelt Front i denne Sag, i Folketinget for Lovens Indskrænkning til det nødvendige og for Skaansel af det bestaaende, i Landstinget bl. a. mod Ørsted, som stædigt afviste enhver Reform paa dette Omraade. Professor Madvig ønsker at give den borger­ lige Vielse et højtideligere Præg end en almindelig bor­ gerlig Øvrighedsforretning, og han frygter ikke for, at det skal stride mod Loven eller dens Forudsætninger, at vedkommende, som staar i Begreb med at indg'aa Ægte­ skab ved borgerlig Vielse, faar »en noget fyldigere og mere indtrængende Paamindelse 0111 den ægteskabelige Forbindelses Væsen og Betydning«. I den Tale, som han derefter udarbejder, og som er citeret i Begyndelsen af disse Linier, bestræber han sig særligt for at indprente Brudeparret Ægteskabets etiske og moralske Indhold; det er et »helligt Løfte«, der aflæg­ ges, og som maa respekteres af Hensyn til Samlivets Lykke og for Opretholdelsen af Samfundets sædelige Orden. Talen bærer tydeligt Præg af Filologen i Modsæt­ ning til Juristen. De stive Vendinger hentede fra Lov­ sproget erstattes af et følsommere Ordvalg, og Sætnin­ gerne er formede med saa megen Omhu, at intet er over­ flødigt, og at paa den anden Side alt, hvad der ud fra det *) 7/s 1804—12/i 2 1886; Minister 1848— 1851 i »Novemberministeriet«.