HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

374

Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.

Lensmanden (af Hensyn til Bønderne og Lenets Indtæg­ ter) intet ønskede gjort for ikke at belaste Emdrup Sø yderligere og stemme dens Vand yderligere op. Magistraten paa sin Side nedlagde, aabenbart for at øge Vandtilførselen saa meget, at Kongen blev klar over, at der ikke behøvedes mere, Forbud mod, at Møllen ved Vesterport gik. Henrik Møller klagede da — naturligvis -— og Kongen maatte nedsætte en Kommission bestaaende af OttoPovisk og Niels Banner for at faa den gyldne Mel­ lemvej fastslaaet og faa nedsat Vandstandsmærker ved Vandets Indløb til Møllen ved Vesterport og ved Mølle­ gravens Udløb i Stranden ved Vandkunsten, eller, som det hed, ved det kgl. Vaskehus. Inden Kommissionen traadte i Virksomhed, ombyttedes Niels Banner med Arent v. d. Kuhla. I det store og hele har de to Kommissærer vel fast­ slaaet den Ordning, der havde været gældende siden Vand­ bygningsarbejderne i 1620’erne. Deres grundige Arbejde er udførligt omtalt baade i Raadstuearkivar Villads Chri­ stensens ovennævnte Afhandling og hos O. Nielsen i hans Københavns Historie og Beskrivelse. Saaledes fuldbyrdedes dette indviklede Rendesystem, der eksisterede i København til 1859, da Vandværket byg­ gedes. Da »de 32 Mænds« Forsamling oprettedes 1660, afgav Magistraten Ledelsen af Vandvæsenet til den. 1668 ansatte Staten en Embedsmand Lorenz Weiskopf til som inspektør at lede Driften1), men hele Administrationen var saa indviklet og berørte saa mange Interesser, som ikke altid kunde spændes sammen, at den kgl. Vandkom­ mission blev oprettet 1679 for at skabe den Magt, der kunde regere over Vandene. Den bestod af 7 køben­ havnske Borgere, 3 af Magistraten, Præsident Resen og 8 høje Statsembedsmænd. ') Resens Vandbog (Raadstueark.).