HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh. 311 bort, at det ikke stod op over Engene ved Ibstrup , hvor Kongen havde begyndt Opførelsen af et Jagtslot i Stedet for den gam le Kongs- og Jag tgaard , vilde Dallin grave en 3 Alen dyb Grøft derfra til Gentofte Sø. F ra denne havde Vandet frit Løb til Em d rup Sø og videre gennem Lersøen til København. Den ny Sø ved Ibstrup blev ogsaa gravet, og Gentofte Sø blev sam tidig (1614) udskaaret, »at Vandet kan have sit Løb d erfra til Ibstrup«, hvor der skulde anlægges Grave og Volde. Graveren Lefars Berends fik 60 Daler derfor og u d sk a r desuden Ihstrup Sø (Hundesøen). I Ste­ det for, at Vandet skulde løbe til Gentofte Sø, blev det, som m an ser, ved dette Anlæg fø rt bort fra København, ogsaa fra Gentofte Sø. 1616 arbejdede Tømmermænd paa Dæmningen for Gentofte Sø og gjorde nyt Brøstværn »i Stedet for hvis, som var u db rud t og bortflydt«. Søens Afløb til Em d rup Sø blev altsaa standset ved en Dæm­ ning. 1617 opm aalte Dallin efter Ordre for tredje Gang S trækningen fra Lyngby Sø til København1) og pegede paa, at den gam le P lans Gennemførelse vilde bringe Mulighed for Oprettelse af en Række Vandmøller ved den store Strøm , m an efter P lanen agtede at lede til København, hvor det nye Vandløb skulde gaa gennem en Kanal fra Sortedamssøen over Rosenborg til St. Anna1 Bro (Amalienborg). D e r k u n d e a n l æ g g e s e n H a v n . Men P lanen blev sk rin lag t; dog gravedes 1618 en Grøft fra Sortedamssø til Rosenborg2). E fter at Hensynet til Ib strup saaledes delvis havde af- sk aa re t Københavns Vandtilførsel fra Nordøst, beslut tede m an at udbygge Vandtilførselen fra Nordvest. Derved bibeholdtes status quo. Thi Tøbberup Mose og Kagsaaen synes allerede 1570, da Aaen fra Damhus

0 Danske Mag. 3. Rk. IV, S. 171. 2) »Hist. Medd.« 1. Rk. II, S. 199.