HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

310

Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.

T h i April 1619 omtales, at Voldmester Paules Buysser1) arbejdede »mellem St. Jørgenssø og Peblingesøen«. 1618 blev Kalvehaven b rugt til S tenhugger-Plads, idet Jacob Fich, der leverede en stor Del af de mange Granitsten, Christian den F jerdes Byggeri krævede, dette Aar hu g ­ gede ikke m indre end 3064 (Kubik ) Alen Sten paa Valby Enge, Kongens Enghave og ved Teglgaarden sam t 5272 Alen paa Vanløse, Ovre, Solbjerg og St. Jørgens Mark saavelsom i Kalvehaven. Aaret forinden fo rarbejdede han 2667 Alen paa Marken mellem W arthoe, Sortedam og St. Annæ Bro (hele nuvæ rende Ø sterbro). Ogsaa Amager raseredes dengang — som flere Gange tidligere — for Sten, som kunde bruges til Byggeriet. Mange af Stenene var sikkert tilfø rt andetstedsfra, men de Kæm ­ pehøje og and re Sten, der fandtes paa Stedet, er vel ble­ vet ryddet bort ogsaa, omend det vides, at i hvert Fald Højene paa F rederiksberg Bakke blev sk aan et2). 1. VANDTILFØRSELEN NORDFRA. Allerede 1558 havde m an drøftet en P lan om at fo r­ binde København med Vanddragene ved Lyngby og med Furesøen. 1611 tog den kendte Fysiker Mogens Bertel­ sen Dallin P lanen op3) og beregnede Faldet i en Kanal fra Tolie Sø (formentlig = Fulle Sø, Fu resøen), der laa 4 Alen 1 Kvarter over Lyngb)r Sø, gennem denne til Gentofte Sø, der laa 3 Alen 3 Kvarter under Lyngby Sø. Det var Meningen at grave en ny Sø Syd for Ibstrup (Jægersborg), 8 V 2 Alen dyb, og afdæmme Løbet fra Ib ­ strup Sø (Hundesøen) til S tranden (Hvidøre Bæk) med en 10 Alen høj Dæmning. For at lede Vandet saa hu rtig t h Saaledes skriver han selv Navnet (Maanedsregistre til Rente- mesterregnsk. (Buysser døde før 9/e 1636, da hans Enke, Anna Fal- kers, fik Afregning. (Rentemesterregnsk.), jfr. K. D. III, 26/s 1636. 2) Foran S. 167. 8) Resens Vandbog (Raadstuearkivet).