HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

122

Staten og Lavene

komm issionen, løse det sociale Problem , der nu havde re jst sig, kunde for den Sags Skyld ikke have gjort det i nogen som helst anden Fo rm , fordi det ikke var Spørgs- m aalet om Lavsmester eller F rim ester, men om Modsæt­ ningen mellem Kapital og Arbejde, der var det fu n d am en ­ tale. Lavenes virkelige F jende var nu og vedblev som hid til at være Industrien, der m aatte kræve fri Næring for at eksistere, og det blev den, som til sidst skulde sprænge dem. Men foreløbig stod Lavene stæ rk t. In d u ­ strien var efter Krigen uhy re svag, og den Deflation, som i mange Aar varede ved, gjorde den til en meget lid t f a r ­ lig Konku rrent. Det var Lavene, der repræ senterede K a­ pitalen, og de kunde derfor være sikre p aa Statens Be- vaagenhed, og det saa meget mere, som den europæiske Reaktion nu ogsaa bredte sig til D anm ark . Kancelliet fulgte derfor beredvilligt Lavene i deres Kamp mod Fri- mesterskabet, hvo rtil et ikke uvæsentlig Moment h a r væ­ re t F ryg ten for, at hele H aandvæ rkets S tandard sænke­ des, fordi F rim estrene ikke var 1. Klasses Arbejdere, en Betragtning, der utvivlsom t havde meget p aa sig. Den 4/7 1815 blev P lakaten af 26/s 1812 udvidet til sam t­ lige Købstæder, der havde Haandvæ rkslav; der blev saa- ledes nu ogsaa i visse Fag i P rovinserne forlang t Mester­ stykke for at opnaa Borgerskab som F rim ester1). S am ti­ dig reguleredes Forho ldet overfor Landhaandvæ rkerne, idet det ved Rescript af X 1816 bekendtgjordes, at de skulde have Overøvrighedens T illadelse til a t etablere sig, og at der ikke m aatte gives en saadan til flere, end D i­ striktets Tarv fordrede. L andhaandvæ rkerne m aatte ikke arbejde for Købstadsbeboere, men kun falholde deres Varer p aa M arkederne2). *) Tillige blev der nedsat Kommissioner til at bedømme Svende­ prøven. I disse havde en Magistratsperson Sæde. Medlemmet fra Akademiet var ved Rescript af 27A 1813 gledet ud undtagen i de Fag, hvor Akademiet var med at bedømme Mesterprøven. 2) Denne Bestemmelse gjaldt dog ikke Væverne, der beholdt deres Privilegier af 10/s 1797 til at arbejde for Købstædernes Indbyggere.