HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 121 lavet, at Mestrene skulde forsam les for at bestemme en fastsat Løn i de forskellige Arbejdsfag, hvor det lod sig gøre. Man vedtog derefter et Regulativ, der b landt andet satte Mulkt, hvis en Svend blev borte fra sit Arbejde, men paa den anden Side ogsaa sikrede ham Vartpenge. Dette Regulativ h a r Svendene ikke været tilfredse med, og der opstod Lønkonflikt. Dugmagerlavet meddelte herunder, at en Svend tjente fra 2 til 3 Rdlr. ugentlig. Naar de nu »raabe p aa Lønforhøjelse, er det fordi, de vil tjene paa 3 Dage, hvad de bør arbejde 6 Dage for«1). Den °/4.1813 gik m an videre, idet m an fastsatte Takster for Murer- og Tøm rerarbejde. Daglønnen blev fastsat til 4 Mrk. 8 Sk. R igsbankpenge om Sommeren og 3 Mrk. 12 Sk. om Vin­ teren. Akko rdarbejde fastsattes efter et Regulativ. I 1807 var Lønnen 2 Mrk. 8 Sk. til 3 Mrk. og 2 til 2/4 Mrk. om Vinteren. Dette svarer set i Forhold til 1807 til en reel Lønforhøjelse p aa 5 pCt. Den samme Forordning inde­ holdt tillige Bestemmelser om Mesterlønnen, der sattes til en F jerdedel af det, Svendene tjente. Angrebene p aa F rim esterordn ingen fastsattes i den kommende Tid, endda efter at der var blevet rigeligere Udbud af A rbejdskraft. Ogsaa dette Moment kom til at virke i Lavenes Favør, idet m an ønskede Hjælp under Arbejdsløshed og Sygdom udbetalt af Laderne, saaledes at de ledige og syge Svende ikke faldt Staten til Byrde. For at sikre, at L aderne under den større Ledighed ikke blev helt udpinte, befaledes 1J11 1824, at Svende, n aa r de kom i Arbejde, skulde betale til Laden, hvad de skyldte, dog højst for 3 Maaneder, og den 19/5 1826 be­ stemtes det, at Mestrene skulde sørge for i Lønningerne at tilbageholde Svendenes Bidrag. Frim esterinstitutionen havde vist sig, i den Skikkelse den havde faaet i 1800, hverken at være Fugl eller Fisk. Den kunde selvfølgelig ikke, saaledes som det oprindelig var tilsigtet af Lavs*) Raadst. Ark. Meisterprotocoll der Tuchmacher.