HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

98

Staten og Lavene

der byggede paa den økonomiske Udvikling og krævede Manufakturernes Blomstring, og mange Haandværkere var afgørende slaaet igennem. Lavene fik som Følge af den levende Mistillid, Enevælden nærede til dem, i det store og hele Lov til at beholde deres lokale Karakter. Her var et Omraade, hvor den ikke ønskede at cen­ tralisere. Jo mere lokalt bestemt de var, desto lettere var det at komme uden om dem. Den bundne Næring blev derfor ikke mere udstrakt, end den var før Ene­ vælden. Den Planløshed og Forvirring med Hensyn til fri og ikke fri Næring, der saa grelt træder frem navnlig i det 19. Aarhundrede i Købstæderne, skyldes saaledes, at man af Uvilje mod Lavene ikke i sin Tid foretog en Centralisation her som paa saa mange andre Omraader. Merkantilismen var først og fremmest interesseret i Produktionen, og Lavenes Omformning i merkantilistisk Aand viste sig tydeligt i den Række Lavsartikler, der u d ­ kom i Aarene efter 1681. I disse indførtes regulerende Foranstaltninger vedrørende Produktionen, deriblandt Forbud mod Indførsel af alle deVarer, man mente kunde fremstilles i selve Landet. Haandværks- og Industripoli­ tik gik fra nu af Haand i Haand, idet alle de Lav, der havde større eller mindre Muligheder for Industrialise­ ring eller større Drift, og her da navnlig de store Bygge­ lav, nu af Staten betragtedes som en mindre Industri, der var Genstand for dennes regulerende Indgriben paa sam­ me Maade som Manufakturerne. Man maa efter 1681, naar man taler om Lav, i Virke­ ligheden drage en Skillelinie mellem dem, der var af et mere industrielt Tilsnit, og dem, der var af mere under­ ordnet Betydning, set fra et Produktionsstandpunkt, saa som Bager-, Slagter- og Bryggerlavene. De første, hvoraf flere efterhaanden gik over til at blive betragtet som rene Industrilav, kom til at leve under samme Betingelser som Manufakturerne, medens de sidste dannede en Klasse for