HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 97 Borgmestre og Raad, maa bruge sin Haandtering uden videre Antegnelse, naar han med Hensyn til Lærebrev, Mesterstykke o. s. v. opfylder Politianordningen1). Der var med andre Ord en næsten nøjagtig Gentagelse af, hvad der skete ca. 60 Aar før under Christian den Fjerde. For at gøre Ligheden endnu større udkom kort efter den %> 1682 Forordningen om Haandværks-Svende og Drenge. Den har en udpræget social Karakter og fast­ slog de faa Rettigheder og mange Pligter, Svendene og Drengene havde. Hensigten med den er ganske evident, naar den fortæller, at vel ønsker Kronen af Hensyn til Statens økonomiske Tarv at begrænse Lavenes Magt, men paa den anden Side ikke, ved at berøve Mestrene deres privilegerede Stilling i Forhold til Fagenes Arbejdere, at skabe Betingelser for sociale Brydninger indenfor Haand- værket. Den blev fremskyndet af Politikommissionen, »da den allerhøjst er fornøden til Haandværkernes Rolighed og Skik2). Med Forordningen af 23/12 1681 fastslog Staten den Kendsgerning, at Lavenes Stilling som eneste afgørende økonomisk Fak tor indenfor Byproduktionen var brudt. Efter 50 Aar Brydning var den nye økonomiske Drifts­ form med Manufakturer, Monopoler og personlige Privi­ legier blevet den anerkendte Sejrherre, medens Lavene maatte bide i Græsset, knust af den Udvikling, af hvilken Kronens synlige Initiativ kun er et tro Spejlbillede. Regu­ leringen af Driftsformerne indenfor Haandværk og Indu­ stri gik nu helt over til Staten, og det ikke alene i Teori, men ogsaa i Praksis. De kameralistiske Læresætninger, ') C. Nijrop er i sin, paa indgaaende Arkivstudier byggede, Under­ søgelse i Den danske Enevoldsmagt og Lavene kommet til et negativt Resultat, fordi han ikke har haft Blik for Lavspolitikens Forbindelse med den øvrige økonomiske Politik. 2) Raadstue Arkiv. Politikomm issionens Resolutionsprotokol aU 168 2 .