HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
FRA BRØNSHØJ KIRKE OG PRÆSTEGAARD. I. BRØNSHØJ KIRKE. EN GAMMEL PRÆSTESAG. Af R. P. RASMUSSEN. D e Billeder af Karl Gustavs Lejr ved Brønshøj, som er gengivne i dette Tidsskrifts 2. Rk. I Bd. S. 242 ff., er aabenbart meget omhyggelig gjorte. De er jo ogsaa tegnede af en af Tidens fineste Tegnere, den berømte svenske Arkitekt og Ingeniør Erik Dahlbergh. Da Lejren i Brønshøj bestod i omtrent 2 Aar, bar Dahlbergh tilmed haft overmaade god Tid til at udarbejde sine Tegninger, og man kan vist gaa ud fra, at hvad han ha r gengivet baade af selve Lejren og af Egnens Topografi er rigtigt. Foruden de gengivne Billeder findes der ogsaa i Samuel Pufendorfs Bog om Karl Gustavs Historie et større Billede af hele Egnen Vest og Nord for København; dette Bil lede synes ligeledes at være troværdigt. Ud fra en saadan Betragtning er det faldet mig ind, at det kunde have Interesse særlig at gengive et enkelt Parti af Dahlberghs Billede af Lejren, nemlig Brønshøj Kirke og Præstegaard. Vel er Billedet lille, men det er udført i alle Enkeltheder og med samme Nøjagtighed som alt det øvrige, og giver paa en interessant Maade et Stykke af Brønshøj By, derunder et lille Prospekt af Kir ken og Præstegaarden, som de saa ud for over 250 Aar siden paa Belejringens Tid. Det er lykkedes at forstørre Dahlberghs Billede saa meget, at det efter Omstæn dighederne er blevet meget tydeligt.
Made with FlippingBook