HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

524

Bidrag til Bakkehusenes Topografi

fraregnet — ikke voxte en Blomst eller god Urt, men som hun røddede, dyrkede, rygtede, og i de fire Aar, den var hendes, bragte saa vidt, at da jeg ved at blive Ejer af Bakkehuset kom i Besiddelse af den mig fra tid ­ ligere Aar saa kære gamle Bakkehushauge . . . . det dog var mig et tungt Bytte for den at forsage min Cammas Hauge! . . .« De fire Aar, i hvilke Kamma maatte ind ­ skrænke sig til at opdyrke Resten af den gamle Lande­ vej, passer nøje til Tidsrummet 1798— 1802. Siden fik hun Raadighed over stor og god Havejord, da de to valgte deres Bolig i Hjørnet af de sammenbyggede Læn­ gers Stueetage, hvorfra der var direkte Udgang til Ha­ ven og sikkert ogsaa en smuk Udsigt. Der har de levet, og der er de døde, i de beskedne Rum, som Just Mathias Thiele, der 1821—22 boede paa Bakkehuset, bedre og tydeligere end nogen anden har beskrevet, og som svarer særdeles godt til Værelserne, som nu er indrettede til Mindestuer. F ra Rahbeks Tid stammer Smøgen, som fører fra Alléen, der jo endte blindt, ad nuværende Kammasvej til Hjørnet af Pilealléen. Han lod den 1822 anlægge over sin Grund for at spare Gaaende fra og til Valby for den betydelige Omvej omkring Trekanten. Forud for Bakkehusene har den store G a m l e Ba k - k e g a a r d ligget sydligere. Dens Jorder er opslugte af Carlsberg Bryggerierne og dens Vaaningshus af Ny Carls- bergs Hovedbygning. E fter denne Gaard h a r Langberg kaldt sit Lyststed: N y B a k k e g a a r d , ligesom Holsteins, senere Bergers Vaaningshus ved Hjørnet af Pilealléen kom til at bære Navnet N y B a k k e h u s i Modsætning til det ældre og egentlige G a m l e V a l b y B a k k e h u s 1). ') Hovedparten af de arkivalske Undersøgelser, som er Grundlag for det her meddelte, er foretagne af Underbibliotekar R. Paulli. Adskillige Oplysninger om Stedernes skiftende Ejere er velvilligst meddelt af Frederiksbergs Stadslandinspektør N. F. Jensen.