HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

5 0 6 Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

i den følgende Tid sædvanlig Frydenlund Slot. Bygnin­ gen var, som flere af de nævnte Lysthuse, i to Stokværk, hvoraf det øverste var en Mezzanin. Op over det otte- sidede Tag hævede sig som en Lanterne endnu en Etage, der indeholdt en Sal, hvorfra der var en herlig Udsigt, da der var Vinduer til alle Sider. Herfra var der Udgang til en Altan i Form af et omløbende Galeri. Værelsernes indvendige Anordning er os nøje bekendt fra Planerne i Thuras »Danske Vitruvius« og fra en Beskrivelse i hans efterladte Manuskript »Sjælland«1). Thura bemærker, at der er en vis Lighed mellem Frydenlund og Fredensborg, idet Værelserne er grupperede omkring en Sal med Oven­ lys. Denne Sal var som selve Bygningen ottekantet, ca. 15 Alen i Diameter, og gik op igennem begge Etager og op under Taget, hvori der var 8 større og 8 mindre Kvist­ vinduer. Omkring Salen, som var den kongelige Spisesal, ligger 8 ganske eens Værelser, hvoraf det ene er en Vesti­ bule med Trappe. Da Skillerummene peger ind imod Bygningens Centrum, bliver alle Værelserne trapezoidiske med 3 Vinduesfag og en Dybde af ca. 10 Alen. I Mezza­ ninetagen var der ligeledes 8 Værelser, bestemt for Kava­ lererne, Hofdamerne og det underordnede Hofpersonale. Fra disse Værelser kunde man, ligesom paa Fredensborg træde ud paa et indvendigt Galeri, altsaa i Spisesalen, og herfra var det tilladt Kavalererne og Damerne at over­ være de kongelige Herskabers Maaltid. Midt under Arbejdet maatte Krieger ligesom paa Fredensborg gøre en Forandring ved Taget. Det udven­ dige Galeri, som maaske ikke har været med i den op­ rindelige Byggeplan, krævede, som det synes, en mere solid Afstivning. Vist er det, at Tømmermester Poul Olsen i 1723 fik Ordre til at indsætte nye Spær, som naaede op til Galeriet. De gamle Spær blev brugt til Hanebjælker.

1) Universitetsbibliotheket, Additamenta 153, I.

Made with