HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 505

Fontænemester Grim, kostede 334 Rdl. Friderich Ehbisch gjorde 2 Neptuner og 2 Sønympher til Udsmykning af Fontænerne. I Havens Midtpunkt rejste Krieger i 1723 en af de sædvanlige ottekantede Pavilloner, gennem hvis Døre man kunde se alle Fontænerne. Til Pavillonen slut­ tede sig, ligesom paa Frederiksberg, 4 Hjørnekabinetter, og Gercken maatte ogsaa her levere 4 Marmorkaminer; men hele Udgiften blev dog kun 1829 Rdl., idet Pavillo­ nen var meget mindre end den paa Frederiksberg. Ende­ lig byggede Krieger et lille »Orangeri«, vistnok et alm in­ deligt Væksthus, til Prinsessen; det laa, vendt imod Syd, for Enden af Havens Midtakse, saa at det bekvemt kunde ses fra Pavillonen. Et stort Arbejde var ogsaa Ombygningen af Knip­ pelsbro, som Krieger i 1725 tog i Entreprise for 15,200 Rdl. I Nordsjælland ejede Kongen den lille Lystejendom Frydenlund. Den havde i Dronning Anna Sophies Barn­ dom været hendes Faders, Storkansler Grev Conrad Re- ventlows Sommerbolig, og hendes Moder, Sophie Amalie, f. Hahn, boede der til sin Død i Foraaret 1722. Det var naturligt, at Dronningen havde det smukke Sted kært; men Hovedbygningen var uanselig, og det blev nu over­ draget Krieger at bygge en ny. Han tog selv ved Kontrakt af 20. Juli 1722 Murer- og Tømrerarbejdet i Entreprise for 4754 Rdl., dog saaledes, at han fik en Del Materialier leveret. Alt det indvendige Arbejde blev betalt særskilt til Billedhugger Diderik Gercken, Maler Frederik Holm, Stukkatøren Antonio Auzoni og flere Haandværkere, og Bygningen med det tilhørende Haveanlæg kom til at staa Kongen i over 12,500 Rdl. Frydenlund indtager en meget mærkelig Plads i Kriegers Produktion. I Kontrakten kaldes Bygningen for et Lysthus, og Typen var ogsaa ganske den samme som i de foran omtalte ottekantede Lysthuse. Men det var rigtignok et meget stort Lysthus, og det kaldes da ogsaa